Dét skal vi se på TvFestival, part III

"At gå på TvFestival er altid en skizofren oplevelse – vælger man én session, går man glip af en anden, og der synes altid at være nogen, der kommer ud fra en session, som har været fantastisk, hvor man selv gik ind til noget andet," siger chefindkøber hos TV 2, Anette Rømer. Her får du hendes session-top 3 på året festival - sammen med TV3's programdirektør Morten Mogensens tre præferencer.    
MediaWatch

"At gå på TvFestival er altid en skizofren oplevelse – vælger man én session, går man glip af en anden, og der synes altid at være nogen, der kommer ud fra en session, som har været fantastisk, hvor man selv gik ind til noget andet," siger chefindkøber hos TV 2, Anette Rømer. Her får du hendes session-top 3 på året festival - sammen med TV3's programdirektør Morten Mogensens tre præferencer.    
                 

ANETTE RØMER HEAD OF ACQUISTIONS AND FORMATS TV 2, PROGRAMAFDELINGEN

 

1. 'Fremtidens TV - Hvorfor content ikke længere er king'.
"I mit job som chef for indkøb er vi (også) levende optaget af de meget tydelige ændrede tv-vaner hos seerne. TV 2's hovedkanal har altid budt på det ypperste inden for det international tv-udbud. Vi har det bedste af amerikansk tv-fiktion, f. eks. 'Desperate Housewives' og 'The Good Wife'. Vi har eminent factual entertainment som f. eks. sommerens 'Sæt skønheden fri'/'Beauty and the Beast'. Specielt på seriefronten har vi nu vanskeligt ved at lancere og fastholde interessen hos tv-publikummet. Seermønstret er ændret, det er pull i stedet for push. Andre platforme vinder terræn. Jeg ser frem til at høre Christiane Vejløs take på trenden."

2. 'Love Social Reality'.
"Love Production er et produktionsselskab, vi har fulgt tæt i mange år. Vi monitorerer dem både for de færdige engelske programmer i distribution og på formatsiden. Mine seneste formatindkøb til TV 2's hovedkanal - 'Junior Doctors' og 'Generation Gap' (eller ”When Teenage Meets Old Age”) - er begge social reality-programmer, der rammer lige ned i tiden og midt ind i TV 2's værdigrundlag. Eftertænksomt og hjertevarmt. Jeg har tidligere mødt Richard McKerrow og ser frem til hans præsentation."

3.'Ældrerådet - de har set 67.000 timers TV mere end dig'.
"I vores indkøbsportefølje til TV 2s platforme ligger rigtigt mange timer til TV 2 Charlie, en utroligt spændende kanal, hvis udviklingsmuligheder vi konstant dyrker. Det er altid en fantastisk god idé at tale med seerne selv – det lægger vi stor vægt på i vores daglige arbejde i Programafdelingen. Vi skal aldrig-aldrig tabe seerne og seernes virkelighed af syne. Denne session er en kanongod idé – og nogen siger, at sixty is the new forty".
 

MORTEN MOGENSEN, PROGRAMDIREKTØR, TV3
 



1. 'Tv!Tv!Tv!'
"For det første kan jeg godt lide programmet! Det er det første program, der helt sagligt går bag om præmisserne for tv. For det andet glæder jeg mig til en god og saglig debat om, hvad reality er, og realitygenren vs. klassisk dokumentarisme. Det er en genre, vi ser mere og mere til, og det bliver interessant at få nogle faglige og objektive perspektiver."

2. 'Billigt TV'
"I form af min stilling er det et naturligt felt at interessere sig for. Men dernæst synes jeg også, det er interessant at høre, hvordan man kan lave spændende og gode produktioner med et sparet budget i et land, hvor vi er meget glade for danskproduceret tv. Her tager jeg gerne mod al kærkommen inspiration."

3. 'Macho TV' med Thom Beers
"Her må jeg nok indrømme, der er tale om en personlig interesse. Jeg har set mange af 'Deadliest Catch'-programmerne, og det bliver interessant at høre, hvordan de er produceret, mm."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også