Dét skal vi se på TvFestival, part II

Reality, unge mødre, Merete og Maria og Anders og Anders - læs mere om, hvad Metronomes direktør, Merete Mortensen, og SBS TV's informationschef, Jesper Jürgensen, skal dyrke på TvFestival.

MERETE MORTENSEN
ADM. DIREKTØR, METRONOME:
MediaWatch

Reality, unge mødre, Merete og Maria og Anders og Anders - læs mere om, hvad Metronomes direktør, Merete Mortensen, og SBS TV's informationschef, Jesper Jürgensen, skal dyrke på TvFestival.



MERETE MORTENSEN
ADM. DIREKTØR, METRONOME:

 
 
1. 'Kanalcheferne: Sådan har du aldrig set dem før.'
"Jeg glæder mig til at se kanalcheferne. Og nok allermest til at se om det ENDELIG skal lykkes at lave en ordentlig session med saft og kraft. For jeg skal da love for, at der tidligere har været nogle skæverter imellem."

2. 'More authentic tv?'
"Svaret er ja tak. Og Firefly-drengene fra UK er nogle af de allerbedste. Deres multikamera set-ups og tankegang er innovativt og spændende. En megatrend ifølge programmet…"

3.'Keri Levis Brown'
"Er et must. Hun har altid fingeren på pulsen. Denne gang er overskriften "Less constructed formats", og det er noget, der har været talt om et stykke tid. Glæder mig til at se nogle eksempler."

"Og så glæder jeg mig til gallafesten. Til Anders og Anders. Og til et forhåbentlig stramt styret gallashow med tjekket afvikling og fri bar!"  

 

INFORMATIONSCHEF
JESPER JÜRGENSEN, SBS TV:

 



1. 'Rønn og Eldrup'
"Staten sidder tungt på tv-mediet og med to brede public service-stationer DR 1 og TV 2 er jeg spændt på at høre, hvordan de to direktører mener, de vil tilbyde et mere differentieret tv-tilbud end det, de kommercielle spillere tilbyder. Hvordan vil DR sikre sig, at et skarpere DR ikke blot bliver et DR i kommerciel indpakning? Og hvor vil Danmarks "mest sivende fællesskab" skabe sin fornyelse indefra?"

2. 'Masterclass: Bag om 'De Unge Mødre''
"De sidste ti års største tv-succes er uden tvivl 'De Unge Mødre' (på SBS TVø's kanal 4, red.), programmet som på 13- sæson stadigvæk leverer godt tv. Jeg glæder mig til at høre om et format, der har skabt skole inden for sin genre."

3. 'Tv!Tv!Tv! om ægte reality.'
"Realitygenren har været spået død mange gange, men lever i bedste velgående. Selv DR har i de senere år kastet sig over genren. Glæder mig til at høre, hvad Ane Cortzen kan få ud af at se på genren. Bare der ikke går for meget DR i den."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også