Banker: Medier forstærker børskrise

Voldsomme overskrifter i de danske medier får forbrugerne og de private investorer til at bremse op, advarer banker.
Cecilie Thorup

Sensationssøgende overskrifter og negative profetier om den seneste børskrise forværrer svingningerne i økonomien, mener bankanalytikere.

Mens de store, erfarne investorer i mindre grad lader sig påvirke, så har overskrifterne især indflydelse på de små aktionærer, siger Morten Kongshaug, chefanalytiker i Danske Bank, til Politiken.

”Medierne kan ikke skabe en krise eller et opsving. Der skal stærkere kræfter til. Men medierne kan efter min vurdering forstærke trenden, så prisfaldet bliver 5 procent i stedet for 4. Medierne forstærker bølgerne i økonomien,” konkluderer han.

Det er ikke kun småinvestorerne, som mediernes overskrifter om økonomien påvirker; det kan også mærkes på forbrugerne.

”Når man læser tilpas mange negative overskrifter, kan man alligevel godt komme i tvivl om, hvorvidt man nu tør forbruge. Forbrugernes negative forventninger kan påvirke samfundsøkonomien negativt,” siger Bjørn Schwarz, analysechef i Sydbank.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også