TV3 relanceres i Norge

I midten af august sætter TV3 i Norge ind på at genvinde positionen som Norges næststørste kommercielle tv-gruppe, det vil sige større end TV2 Norge samlet set, skriver Kampanje. Det sker med nyt logo (foto), storstilet markedsføring af efterårets tilbud på de norske TV3-kanaler og oprustning på indholdssiden.

I midten af august sætter TV3 i Norge ind på at genvinde positionen som Norges næststørste kommercielle tv-gruppe, det vil sige større end TV2 Norge samlet set, skriver Kampanje.

Det sker med nyt logo (foto), storstilet markedsføring af efterårets tilbud på de norske TV3-kanaler og oprustning på indholdssiden.

"Profilændringen er et resultat af en målsætning om at nå bredere ud i befolkningen med TV3's tv-tilbud og dermed kapre en større del af seermarkedet," siger  pressechef hos TV3 i Norge, Glenn Ø. Støldal, til Kampanje.

"TV3 skal være en kanal med mere norsk indhold, og vi fordobler antallet af timer med norskproduceret indhold i forhold til efteråret sidste år. Vi sigter mod at levere bredere underholdning til en bredere målgruppe," siger pressechefen.

Ifølge MediaWatch oplysninger er der ingen aktuelle planer om, at det nye norske TV3-logo skal eksporteres til de danske og svenske TV3-kanaler.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også