Norsk Presseforbund: Ekstreme synspunkter skal også i medierne

Terrorangrebet på Norge fredag den 22. juli har ført til adskillige diskussioner, både om tonen i debatten, og om der skal være plads til ekstreme synspunkter i medierne. Det mener generalsekretæren i Norsk Presseforbund, Per Edgar Kokkvold, er nødvendigt, skriver politiken.dk.
MediaWatch

Terrorangrebet på Norge fredag den 22. juli har ført til adskillige diskussioner, både om tonen i debatten, og om der skal være plads til ekstreme synspunkter i medierne.

Det mener generalsekretæren i Norsk Presseforbund, Per Edgar Kokkvold, er nødvendigt, skriver politiken.dk.

”Det er vigtigt, at dem som føler uro over samfundsudviklingen, kan få sat ord på det. Jeg tror, det er farlig at lade ekstreme meninger ligge og murre på netsteder uden for den almene offentlighed. Der kan det nemt koge over,” siger han til Aftenposten.

Formanden for Dansk Journalistforbund Mogens Blicher Bjerregård, er enig i, at vi skal vide hvad alle slags mennesker omkring os mener, men han er ikke enig i, at de ekstreme holdninger bliver hørt for lidt.

”Jeg tror, at alle der har set tv og læst aviser i den sidste tid er klar over, hvad Anders Breivik står for. Det er blevet beskrevet ret præcist, mener jeg,” siger han.

Mogens Blicher Bjerregård sætter dog pris på, at der er en diskussion af den offentlige debat.

De norske mediers dækning af tragedien i Norge skal nu undersøges af det norske Institut for Journalistik, skriver journalisten.no.

-MS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også