NY Times kvitter gælden

Times Company er blevet sin gæld til forretningsmanden Carlos Slim kvit. Han lånte avisen cirka 1,3 mia. dkk (250 mio. dollar, red.). Tilbagebetalingen sker tre et halvt år før det forefalder og fem måneder tidligere end Times Company havde planlagt. Det skriver nytimes.com. Carlos Slim var ellers en overgang på tale som ny ejer af den familiekontrollerede og stærkt gældstyngede avis New York Times.
MediaWatch

Times Company er blevet sin gæld til forretningsmanden Carlos Slim kvit.

Han lånte avisen cirka 1,3 mia. dkk (250 mio. dollar, red.). Tilbagebetalingen sker tre et halvt år før det forefalder og fem måneder tidligere end Times Company havde planlagt. Det skriver nytimes.com.

Carlos Slim var ellers en overgang på tale som ny ejer af den familiekontrollerede og stærkt gældstyngede avis New York Times.

De postive toner fra avisselskabet skyldes, at det har gennemført nogle omstruktureringer ved blandt andet at sælge en stor del af sin andel i Fenway Sports Group, der ejer baseball-klubben Boston Red Sox for 117 millioner dollar.

I en udtalelse til medarbejder skriver Janet L. Robinson, adm. direktør for Times Company, det er et stolt øjeblik for selskabet.

”Vores evne at betale gælden ned er direkte forbundet med de afgørende skridt, vi har taget for at forbedre vores finansielle fleksibilitet i løbet af de seneste to år. Vi forbliver fokuseret, mens vi rykker til næste fase af vores forretningsplaner, og mens den usikre globale øknonomi og volatilitet i vores industri fortsætter. Men i dag er vi stolte over dette øjeblik.”
 
- TBH
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også