Bureauer: TV3 og TV 2 vinder 1. halvår

Når regnskabet gøres op, var det TV3-kanalerne, der tog sig bedst ud i forårets kommercielle seerslagmål, viser en halvårsstatus på kommercielle shares.

Traditionelt har TV3 med Robinson Ekspeditionen ellers stået sig bedst i 2. halvår, men det billede er ved at ændre sig, noterer MEC.
Per Fanefjord Laursen

Når regnskabet gøres op, var det TV3-kanalerne, der tog sig bedst ud i forårets kommercielle seerslagmål, viser en halvårsstatus på kommercielle shares.

Traditionelt har TV3 med Robinson Ekspeditionen ellers stået sig bedst i 2. halvår, men det billede er ved at ændre sig, noterer MEC.

“TV3-kanalerne har samme seerandel som i efteråret, og har formået at stige med ét procentpoint i forhold til 1. halvår 2010. Det er vist mere end godkendt,” siger MEC’ Broadcast Researcher Michael Jensen.

“TV3-gruppen har som den eneste af de tre store formået at øge seertiden på deres kanaler. FCK’s succes i Champions League har selvfølgelig en god del af æren, men generelt er TV3 lykkedes med deres programmering og schedulering i dette forår,” siger OMD’s Trading Director Claes Braagaard.



 

TV 2-gruppen bed sig fast
Hele TV 2-gruppen måtte aflevere beskedne 0,47 sharepoint til TV3-gruppen. Trods nettoresultatet med et lille tab, kipper bureauerne med flaget for TV 2's indsats.

Flere forventede formentligt, at TV 2's hovedkanal ville tabe seerandele i år i forhold til 1. halvår 2010. Det kom også til at holde stik, men årsagen var udelukkende den manglende fodbold-VM slutrunde i år, som gav TV 2 i nærheden af 45 procent af seerne i fire uger i træk sidste år.

”Der var ingen VM i år, og dermed tabte TV 2's hovedkanal et par procentpoint. Men ellers må man sige, at det er lykkedes hele TV 2 at nedbremse faldet,” siger Michael Jensen.

“TV 2-familien holder sig stort set status quo, og vinder endda andele blandt de unge – og det er Zulu, der driver værket,” lyder det fra IUM’s Broadcast Director, Jakob Olsen, der dog også konstaterer, at hovedkanalens forandringer i late prime og prime access er godt udført, men ikke er nok til ligefrem at vende udviklingen.

”Dertil er konkurrencen og udbuddet i primetime hos konkurrenterne for massiv,” siger Jakob Olsen.

SBS TV har bolden og tabte den
Mediabureauerne er til gengæld overraskede over, at SBS TV må indkassere det største tab på knap et sharepoint. På mange bureauer havde man sandsynligvis regnet med, at SBS ville være halvårets vinder.

SBS TV startede året flot, men i marts måned, hvor egenproduktionerne skulle løfte seerandelen, begyndte det at gå den forkerte vej for flere SBS kanaler.

“Det var forventet, at SBS TV måske kunne vinde nye seerandele i år, men især kvindekanalen Kanal 4 og Kanal 5 har skuffet. Det eneste lyspunkt er mandekanalen 6'eren, som med Premier League rettigheder har formået at begrænse det samle tab for netværket,” siger Michael Jensen.

“SBS ligger sådan med lidt god vilje status quo efter årets første 25 uger – men jeg havde altså forventet, at de havde vundet 0,5-1 point mere,” siger Jakob Olsen, der bemærker, at ’4 stjerners rejse’ slet ikke gik som forventet, og at foråret ikke bød på programinvesteringer, der er værd at tale om.

OMD havde også forventet en bedre SBS performance i år.

“Det faktum, at SBS TV i foråret har tabt lidt terræn eller står status quo - alt efter temperament - er utilfredsstillende i min optik,” siger Claes Braagaard.

Om graf: Kommercielle shares i 1. halvår 2011 (21-50 år) Kilde: Gallup, MEC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også