1. Halvår: P2 i fornem fremgang

Den store vinder på det nationale radiomarked i første halvår 2011 blev DR’s P2, som er gået mere end 20 procent frem, svarende til knap ét sharepoint. Det vækker formentlig interesse i DR, at størstedelen af fremgangen er hentet via digital lytning. Det er en opmuntring for P2, der grundet beslutningen i medieforliget om at udbyde FM4-frekvenserne overgår til at være en ren digital kanal fra november.
Per Fanefjord Laursen

Den store vinder på det nationale radiomarked i første halvår 2011 blev DR’s P2, som er gået mere end 20 procent frem, svarende til knap ét sharepoint.

Det vækker formentlig interesse i DR, at størstedelen af fremgangen er hentet via digital lytning. Det er en opmuntring for P2, der grundet beslutningen i medieforliget om at udbyde FM4-frekvenserne overgår til at være en ren digital kanal fra november.

P4 blev til gengæld taberen i DR-regi. P4 mister to sharepoint, der dog er et fald fra et højt nivaeu i 2010. Modsat går P3, P2 og P5 alle frem, og det kompenserer.

Radio 100 tabte
Den store kommercielle ‘vinder’ er Pop FM, som ikke sendte i første del af 2010, men har klemt sig ind med 1,9 procentpoint og med en moden musikprofil formentlig bidrager til, at P4 taber lidt.

Radio 100 endte som den store taber i kommercielt regi. Den har smidt 1,3 procentpoint i forhold til sidste år. Men søsterkanalen, Radio Soft, har til gengæld holdt skindet nogenlunde på næsen: den falder 0,1 procentpoint til 0,7 procent.



OMD’s Trading Director Claes Bragaard håber stadig på mere kommerciel styrke, men kvitterer for SBS’ samlede 8,6 procent share.

“SBS og i særdeleshed PopFM har fået hurtigere fat i lytterne, end jeg havde forventet. Når det er sagt, formår de kommercielle radiokanaler fortsat ikke at tage lyttere fra DR og dermed øge den kommercielle andel og effekten af radioannoncering, og det er fortsat den største udfordring på radiomarkedet,” siger han og henviser til, at der helt overordnet er stabilitet mellem DR kontra kommerciel radio.

DR’s solide samlede lytterandel (12+ år) er faldet marginalt, fra 80,1 til 79,7 procent i første halvår.
 
Om graf: Shares mellem hovedaktørerne på det danske radiomarked. (over 12 år, uge 1-25, 2011) Under ‘øvrige’ optræder flere kommercielle radioer, herunder PopFM, Radio Soft, samt DR’s digitale brands. Kilde: Gallups PPM-målinger, DR.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også