Journalistik på SDU får donation

Syddansk Universitet har modtaget en donation på 180.000 kr., der skal styrke samarbejdet mellem Center for Journalistik og medierne.
MediaWatch

Århus Stiftstidendes Fond har haft det store checkhæfte fremme og støtter Center for Journalistik på SDU med 180.000 kr, skriver SDU i en pressemeddelelse.

De skal gå til de såkaldt journalistiske laboratorier, hvor Center for Journalistik arbejder sammen medievirksomheder som blandt andre DR og TV 2.

"Dette giver os mulighed for at sætte turbo under udviklingen og afprøvningen af nye former for journalistik. Et samarbejde, hvor vi kaster det bedste, vi har – forskere, undervisere og studerende – ind i et samarbejde med medievirksomheder med lyst til at eksperimentere," siger Peter Bro, center- og studieleder ved journalist-uddannelserne i Odense, i meddelelsen.

Donationen skal gå til at investere i nyt teknisk udstyr til laboratorierne, til at tilknytte en projektmedarbejder samt til at indrykke annoncer, der kan gøre mediebranchens parter opmærksomme på tilbuddet.

Tidligere på året modtog SDU også en donation til sin journalistiske fellow-ordning fra Den Fynske Bladfond.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også