Endemol søger topchef og flere penge

Tv-produktionsselskabet Endemol har mistet sin adm. direktør Ynon Kreiz. Samtidig kæmper selskabet med høj gæld, ifølge branchemedie.
MediaWatch

Finanskrisen har været hård ved flere internationale produktionsselskaber og 'Big Brother'-producenten Endemol, der i øjeblikket står uden topchef, er et af dem.

Nu er Endemol så gældstynget, at det risikerer at bryde sine låneaftaler med bankerne i slutningen af måneden, skriver branchesitet c21media.net i et nyhedsbrev.

Samtidig står Endemol uden adm. direktør på grund af Ynon Kreiz afgang. Koncernchef i Endemol Marco Bassetti, der sammen med to andre direktører har overtaget ledelsen af selskabet indtil videre, skulle være favorit til posten som adm. direktør, ifølge flere kilder.

Det skriver c21media.net i en nyhedsanalyse, som påpeger, at alle parter i selskabet bør koncentrere sig om at lette dets gældsbyrde.

Trods succesfulde formater som 'Wipeout' og 'Deal no Deal' er selskabets gæld nemlig vokset til omkring 22 mia. kr. (3 mia. euro, red.)

Sidste år vendte Endemol tilbage til det nordiske marked efter først at have solgt sin andel i Metronome.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også