Kontrabande flytter ind hos Information

Færre kvadratmeter - større inspiration. Kontrabande lejer sig ind hos Information i Store Kongensgade.
MediaWatch

Det journalistiske udviklingshus, Kontrabande, har været på mandskabsmæssig skrump, og nu giver det ikke længere mening at blive i de store lokaler i Snaregade, forklarer partner Søren Schultz Jørgensen.

Derfor lejer Kontrabande sig efter sommerferien ind hos Information, hvor de får en etage i et sidehus til Informations hovedkvarter i Store Kongensgade. 

"Information er et spændende hus med en ny stærk ledelse, som vi i forvejen har kontakt til. Mette Davidsen-Nielsen sad i en periode hos os. Derfor er vi sikre på, at vi kan inspirere hinanden. Der må næsten opstå gode ideer, når vi rykker tættere sammen," siger Søren Schultz Jørgensen (foto).

Der er dog ikke planer om konkrete samarbejder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også