Finn Möbius omkommet

Journalist og presserådgiver for økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), Finn Möbius, blev i fredags dræbt i en trafikulykke.

Finn Möbius var uddannet journalist og tidligere chefredaktør for Magasinet Digitalt og forbrugerelektronik.dk.

Han var folketingskandidat for De Konservative på Sjælland, indtil han i januar sagde ja til at afløse Billy Adams som pressechef og særlig rådgiver for økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), der også i november sidste år måtte skifte pressechef, da Sally French blev ansat som ny indlandschef på TV Avisen i DR.

"Finn var altid ekstremt energisk, fuld af gode ideer. Altid positiv overfor andre og havde altid et smil på læben. Han kunne tale i telefon i timevis, eller midt under hårdt arbejdspres siddende i stolen foran mit skrivebord fortælle sjove parti eller journalistiske anekdoter fra "gamle" dage - så vi skraldgrinede sammen," skriver Brian Mikkelsen på Facebook ifølge jp.dk.

Finn Möbius blev 49 år gammel.

- LR

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også