Murdoch ser skolebænken som ny forretningsgren

E-læring ligner et nyt, prioriteret forretningsområde i News Corp.

News Corp.'s Rupert Murdoch ser undervisningområdet som den sidste sorte plet på det digitale landkort - en plet, som News Corp. vil gøre sit for at erobre. Det kom frem under Rupert Murdochs tale på et G8-topmøde i Paris, hvor en række profiler inden for tech-branchen var på talerstolen, skriver paidcontent.co.uk.

“Hvor man end kigger hen, så er det digitale fremskridt i gang med at gøre medarbejdere mere produktive og skabe jobs, der ikke eksiterede for få år siden og frigøre os fra tid og steds gamle tyrani,” sagde Rupert Murdoch. "Dette gælder overalt - undtagen på et område: undervisning.”

News Corp har igennem den seneste tid afsat ressourcer til landvindinger inden for e-læring. I november sidste år hyrede News Corp en topleder fra New York Citys skolevæsen, Joel Klein, som rådgiver - og siden januar har denne ifølge PaidContent stået i spidsen for en afdeling i News Corp med fokus på digitale undervisningsløsning og -produkter. Samtidig har News Corp. opkøbt 90 procent af e-læringsfirmaet Wireless Generation for mere end en mia. kroner.

“Udfordringen er at lære af det, der fungerer bedst, uanset hvor i verden, vi finder det, og så sætte det hele sammen. Mit firma er fast besluttet på at forsøge - i stor stil.”

- LR

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også