Playboy dribler uden om Apple

Browseren på Ipads giver nu adgang til Playboys arkiv, der rummer 57 år med "bunny girls" og det, der er frækkere, via internet-applikationen i.playboy.com udviklet med standarden HTML5, skriver minonline.com.
MediaWatch

Browseren på Ipads giver nu adgang til Playboys arkiv, der rummer 57 år med "bunny girls" og det, der er frækkere, via internet-applikationen i.playboy.com udviklet med standarden HTML5, skriver minonline.com.

Playboy har brugt HTML5 for at omgå Apples strikse regler om nøgenhed, som skal overholdes, hvis man vil udvikle apps til App Store. Derudover ser indhold udviklet med HTML5 næsten ens ud uafhængigt af, hvilken tablet man bruger.

De nye numre af Playboy er tilgængelige som Ipad-app men i en mere dydig version end printudgaverne, ifølge minonline.com. Adage skriver dog, at indholdet i Playboy-app'en i Itunes er langt mere vovet, end hvad Apple tillader mindre kendte udgivelser.

For otte dollar om måneden eller 60 dollar for et år, kan brugerne via internet-app'en få adgang til mandebladets arkiv, der løber op i 130.000 sider.

HTML5-app'en giver dog ikke en lige så "rig" brugeroplevelse som Apple-apps med alle deres funktionaliteter, og hverken billedkvaliteten eller zoom-funktionen er gode nok, mener minonline.com.

"Siderne føles som det, de er, scannede sider," skriver minonline.com som ikke desto mindre konkluderer, at:

"Trods alle vores skuffelser er iplayboy.com et opmuntrende skridt i den rigtige retning for HTML5-udviklingen til bærbare enheder. Det demonstrerer, at når det gælder interface og basale funktioner, kan udgiverne levere mindst et dybere lag af funktionalitet og fordybelse end den traditionelle webside i en browser."

Læs mere om HTML5 i dette blogindlæg af Joakim Ditlev.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også