Lisbeth K.: Toumazis står for fornyelse

Et rigtig, rigtig godt valg. Berlingske Medias koncernchef, Lisbeth Knudsen, er mere end tilfreds med valget af David Montgomerys efterfølger, Tom Toumazis. Måske ikke så overraskende - men tommerfingrene virker oprigtigt i vejret.

Et rigtig, rigtig godt valg. Berlingske Medias koncernchef, Lisbeth Knudsen, er mere end tilfreds med valget af David Montgomerys efterfølger, Tom Toumazis. Måske ikke så overraskende - men tommerfingrene virker oprigtigt i vejret.

"Det er et rigtig, rigtig godt valg. Han har stor kommerciel erfaring og baggrund og er en mand, der kan bidrage med mange nye tanker og ideer til Mecoms udvikling," siger Lisbeth Knudsen, der peger på, at Tom Toumazis har en god track record fra sin tid i bl.a. Endemol, hvor han har været kommerciel chef siden 2009 og bl.a. har stået bag udrulingen af Endemol Wordwide Brands, og Endemol Sport, der ifølge Mecom har oplevet en stærk vækst under Tom Toumazis ledelse. Før 2009 var Tom Toumazis ansat i Walt Disney som executive vice president og adm. direktør for Disney-ABC-ESPN Television.

"Han kommer med nogle andre erfaringer fra store, internationale og meget respekterede medievirksomheder og med gode resultater," siger Lisbeth Knudsen.

Hvordan adskiller han sig fra David Montgomery?

"Nu kender jeg ham ikke personligt, men han har en anden baggrund. David Montgomery havde sin baggrund inden for dagblade og aviser, mens den nye CEO har beskæftiget sig med mange platforme både magasiner, tv, radio og web," siger Lisbeth Knudsen, der mener, det er for tidligt at sige, hvad den bredere baggrund kan komme til at betyde for Mecom. Hun er dog ikke i tvivl om, at valget af Tom Toumazis peger entydigt på, at der er fornyet fokus på udvikling og ekspansion i Mecom.

"Det er et klokkeklart signal om, at den nye CEO får et stærkt udviklingsfokus. Han sidder i et godt job, hvor han har beskæftiget sig med udvikling, og man får ikke en mand som ham med den erfaring og de kompetencer, hvis man var ude efter en, der kunne afvikle mere end udvikle," siger Lisbeth Knudsen.

Betyder det også, at den uro, der har været i Mecom-toppen i det forgangne år blandt aktionærerne, nu er slut?

"Der har været ro i Mecom siden januar.Vi har lagt en strategi, som vi følger, og som vi arbejder stødt og roligt efter i European Management Board. Siden Stephen Davidson tog over i januar, har der været ro."

Hvad bliver hans første opgave?

"Nu skal han lige ind i den type virksomhed, som Mecom er. Mediebranchen står over for nye store udfordringer, og dem kender han fra den ene side, fra de elektroniske medier, nu skal han lære dem at kende fra den anden side også."

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også