Spotify giver radiostationer hård konkurrence

Det svenske musikstreaming-site Spotify har lyttertal som en stor radiostation, men væksten synes at toppe nu, viser nye tal.
Per Fanefjord Laursen

Det svenske musikstreaming-site Spotify nyder samme lytning i hjemlandet som en stor radiostation, men væksten synes dog at have toppet, viser en ny måling fra det svenske analyseinstitut TNS Sifo.

”På en almindelig dag lytter 72 procent til radio, mens 22 procent benytter Spotify. Det indikerer, at Spotifys vækst er toppet – og endda en svag nedgang,” siger Anders Lithner fra TNS Sifo ifølge radionyttt.se.

Spotifys svaghed som on-demand medie er tidsforbruget. Den svenske måling viser, at lyttere bruger fem gang så meget tid på almindelig flow-radio som på Spotify.

Ikke desto mindre har Spotify et godt greb om de unge. Over halvdelen af brugerne er under 30 år. Og i den helt unge målgruppe er Spotify med en daglig dækning på 46 procent, større end reklamefinansieret FM-radio.

"Kun" 18 procent af Spotify-brugerne betaler abonnement for at få et reklamefrit univers, ifølge Sifo-målingen

Spotify er især en svensk succeshistorie, der har skabt ny konkurrenceforhold.

”Spotify har på kort tid indtaget en plads i det digitale lyttesegment, og udkonkurreret radioernes webradioer,” siger Anders Lithner.

Hvis man lægger radiostationernes lytning og Spotify sammen, er ’lydmediernes’ forbrug større end tv og aviser, tilføjer Anders Lithner.

 


 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også