Ny afhandling gennemhuller myten om sølle nyhedsjournalistik

Dagbladenes nyhedsdækning står til et forskerklap på skulderen, når lektor Flemming Svith (foto) fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole på fredag forsvarer sin ph.d.-afhandling 'Nyhedsjournalistik – bedre end sit rygte?'. Afhandlingen giver avisernes nyhedsjournalistik et sundhedstjek: Er der gennem de seneste 40 år sket en forfladigelse af journalistikken i danske betalingsaviser?

Dagbladenes nyhedsdækning står til et forskerklap på skulderen, når lektor Flemming Svith (foto) fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole på fredag forsvarer sin ph.d.-afhandling 'Nyhedsjournalistik – bedre end sit rygte?'.

Afhandlingen giver avisernes nyhedsjournalistik et sundhedstjek: Er der gennem de seneste 40 år sket en forfladigelse af journalistikken i danske betalingsaviser?

Det korte svar er "nej". Nyhedsjournalistikken er tværtimod blevet mere uafhængig og forklarende end for 20 eller 40 år siden og som sådan til gavn for demokratiet, lyder konklusionen.

Mere uafhængig nyhedsdækning
Ifølge pressemeddelelsen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole gør flere resultater i afhandlingen det svært at bidrage til historien om nyhedsjournalistikkens elendighed, tabloidisering, kommercialisering og forfladigelse.

For det første er forklaringer de seneste 20 år blevet langt mere fremtrædende i betalingsavisernes nyhedsdækning, og det er ifølge afhandlingen i sig selv et gode - og viser, at nyhedsjournalistik har mere retning mod analyse end ”infotainment”.

For det andet er dækningen blevet mere uafhængigt forklarende i forhold til samfundets politiske eliteaktører. Soloforklaringer fra folketingspolitikere og indflydelsesrige organisationsrepræsentanter er erstattet af forklaringer fra eksperter eller journalisterne selv.

Alt i alt gør det betalingsaviserne til en væsentligere bidragyder til den demokratiske debat og stillingtagen i dag end for 20 og 40 år siden, hedder det i afhandlingen.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også