"Samvirke har aldrig sagt mig noget"

Medierådgiver hos International Media Support (IMS) og kommende nyhedschef på Radio 24syv, Suzanne Moll, læser stort set aldrig ugeblade og magasiner, men bruger til gengæld en del medietid på at tjekke internationale sites for pressefrihed og mediearbejderes vilkår i øjeblikket. 

Medierådgiver hos International Media Support (IMS) og kommende nyhedschef på Radio 24syv, Suzanne Moll, læser stort set aldrig ugeblade og magasiner, men bruger til gengæld en del medietid på at tjekke internationale sites for pressefrihed og mediearbejderes vilkår i øjeblikket. 

"Jeg tjekker dagligt sites som Press freedom online og IFEX (International Freedom of Expression eXchange, red.) og en del webtv-kanaler f.eks. Al jazeera online. De er super relevante for mit nuværende job hos IMS," siger Suzanne Moll, der her svarer på spørgsmålene i MedieMenuen.

Hvad foretrækker du ...

... b.dk eller pol.dk?
"Synes egentlig de er gode begge to. B.dk noget mere newsy i sin opbygning. Men jeg tjekker begge mindst en gang om dagen."

... Weekendavisen eller Information?
"Information er trods alt mere nyheds avis, og jeg synes, de er i storform for tiden."

... Simi Jan eller Thomas Ubbesen?
"De er svære at sammenligne. Jeg kender dem begge og deres store faglighed. Thomas har mange år på bagen, og jeg kan ikke stå for at han ind imellem er indigneret. Det så vi både i Haiti og senest i Libyen. Han kammer aldrig over. Simi er også dybt engageret og en slider, og med årene får hun mere tyngde."



...Presselogen eller Mennesker & Medier?
"Prøver at holde mig ajour med begge. Men det afhænger i høj grad af emnet. Begge programmer er jo startet af og for medienørder, men er vokset og blevet en reference for den journalistiske diskussion, der altid kører."

... Ud & Se eller Samvirke?
"Ingen af dem, kører sjældent i tog og Samvirke har aldrig sagt mig noget. Det eneste magasin, jeg læser regelmæssigt, er Vanity Fair- det er et lækkert blad med gennemresearchede artikler om alt fra økonomisk kriminalitet over politik til Hollywoodstjerner, der er ved at gå op i liminingen."

... National Public Radio eller P4 Norge?
"Klart NPR. Det er et lødigt og meget fint alternativ til det amerikanske mediebombardement. Men der er nu rigtig meget god radio i USA. Man skal bare lede lidt efter det."

... Kig Ind eller Her og Nu?
"Køber dem aldrig, men kigger meget gerne med hos frisøren og andre steder. Er nok lidt gammeldags og foretrækker Se og Hør for det er den rene vare - journalistik og sladder."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også