Mediemarked 200 mio. kr. op

Første kvartal 2011 gav ikke annoncesalget samme mavepuster som de to foregående år - det samlede salg steg 15 pct. fra en mia. i 2010 til 1,2 mia. i 2011, viser salgstallene fra DRRB's Mediaindex. Forventningerne til et forbedret annoncemarked i 2011 ser altså ud til at holde stik. "Der er ikke de store overraskelser i tallene, vi havde forventet, at markedet ville stige," siger Claes Braagaard, Trading Director hos OMD.
Louise Reseke

Første kvartal 2011 gav ikke annoncesalget samme mavepuster som de to foregående år - det samlede salg steg 15 pct. fra en mia. i 2010 til 1,2 mia. i 2011, viser salgstallene fra DRRB's Mediaindex. Forventningerne til et forbedret annoncemarked i 2011 ser altså ud til at holde stik.

"Der er ikke de store overraskelser i tallene, vi havde forventet, at markedet ville stige," siger Claes Braagaard, Trading Director hos OMD.

Som tendensen har tegnet sig igennem flere måneder, er tv stadig den kategori blandt de "gamle" medier, der ser ud til at lægge krisen hurtigst bag sig. I første kvartal fik tv et omsætningsløft på 26 procent, og det betyder, at tv-salget er godt på vej tilbage på prækrise-niveauet i 2007 og 2008, hvor tv omsatte for 2,4 og 2,34 mia. (mod omkring to mia. kr. i 2009 og 2010). 

"Det er ikke meget galt, at tv er tilbage på 2008-niveau," siger Claes Braagaard, der bl.a. peger på lavere priser og tv-mediets store målbarhed og gennemslagskraft som de vigtige parametre for medvinden.

Lille opgang for dagblade
I modsætning til tv-seningen, der bliver ved med at stige, fortsætter dagbladenes læser-og oplagstal med at falde. Af samme grund er der ingen forhåbninger om, at dagbladene også kan vende tilbage til en anonceomsætning på niveau med 2007 og 2008, hvor omsætningen nærmede sig milliarden (960 mio. kr. i  2007 og 870 mio. kr. i 2008), mener Claes Braagaard. I 2009 dykkede dagbladenes annoncesalg til 680 mio. kr. og i 2010 til 670 mio. kr. - og i første kvartal i år har den løftet sig seks procent.

"Dagbladenes storhedstid er passé. Fremtiden for dagbladene ligger på det digitale og i at få samspillet mellem avis og brand og online til at spille," siger Claes Braagaard og tilføjer, at det er en udvikling, der har været undervejs længe. I nullerne har den strukturelle udvikling på mediemarkedet gjodt, at internettet har erstattet dagbladene som det mest kriseresistente annoncemedie sammen med tv.

"Vi så ved dotcom-krisen i begyndelsen af det ny årtusinde, at det var tv og dagblade, annoncørerne holdt fast i, men i den seneste krise er det primært tv og internet, annoncørerne har kanaliseret pengene over i," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også