Egmont-forlag fyrer 21

Egmont-ejede Lindhardt og Ringhof har i dag opsagt 21 medarbejdere. Det sker fordi forlagets redaktionelle fokus skal styrkes, og forlaget skal være mindre ledelsestungt. Derfor er der afskaffet en række administrative lag, hedder det i en pressemeddelelse.
MediaWatch

Egmont-ejede Lindhardt og Ringhof har i dag opsagt 21 medarbejdere. Det sker fordi forlagets redaktionelle fokus skal styrkes, og forlaget skal være mindre ledelsestungt. Derfor er der afskaffet en række administrative lag, hedder det i en pressemeddelelse.

”Jeg beklager, at jeg i dag har måtte sige farvel til en række dygtige medarbejdere. Lindhardt og Ringhof skal fremadrettet have en fladere struktur, hvor man er tættere på forfatterne, hvor der er kort fra idé til handling, og hvor der hersker en dynamisk forlagskultur,” siger Lars Boesgaard, adm. dir. i Lindhardt og Ringhof i meddelelsen.

Forlaget præsenteret i nærmeste fremtid en ny organisation.

I januar blev forlagets daværende direktør Anette Wad fyret på grund af utilfredsstillende økonomiske resultater. I Egmonts meddelelse om årsregnskabet 2010 hed det ligeledes, at Lindhardt og Ringhof "leverede et utilfredsstillende resultat". Samlet set fik Egmont Books, der også tæller norske Cappelen Damm, som Egmont ejer 50 pct. af, et driftsresultat på 60 mio. kr. (ebitda) i 2010.

Lindhardt og Ringhof står bag forlagene Akademisk Forlag, L&R Business, Athene, Alinea, Alfabeta og Carlsen. Desuden driver Lindhardt og Ringhof en række bogklubber, hvoraf de største er Bogklubben 12 bøger, Bogsamleren, Bogklubben Rasmus og Romanbogklubben.

Foto: Egmont

- TBH 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også