Mediestøtten løber op i cirka 6,4 mia. kr. årligt og går altovervejende til DR samt de landsdækkende og lokale dagblade.

Deres seerne og læserne er i den tunge ende aldersmæssigt, viser tal fra Gallup og DR Medieforskning, ifølge Politiken, og det er et "demokratisk problem", siger Henning Dyremose til avisen.

Han er formand for kulturministerens Mediestøtteudvalg, der har frem til 1. oktober i år til at udtænke nye måder at fordele støtten på.

"Jeg er meget opmærksom på, at vi skal nå ud til de unge. Vi giver ikke mediestøtte af erhvervspolitiske, men af demokratiske hensyn. Derfor skal oplysningerne nå ud til så mange som muligt," siger Henning Dyremose.

Han anerkender, at mediestøtten kommer de mest ressourcestærke borgere til gode, men støtten til aviserne medvirker til at sprede deres nyhedsproduktion til andre led i mediernes fødekæde.

Anker Brink Lund, professor i medieledelse ved CBS afviser ligeledes, at det ville give mening at give støtte til kommercielle medier samt eksempelvis ugeblade på bekostning af støtten til dagbladene. Han mener til gengæld, at støtten burde gives til alt relevant indhold uanset, hvilken platform det udkommer på.

DR har netop indledt en indsats for at tiltrække yngre seere og brugere med brandet DR Mama via blandt andet DR HD.

- TBH