Bt.dk har stadig langt at gå på hverdage

Trafikken hos bt.dk er vokset voldsomt, uanset om man ser på dags- eller månedstal, men på hverdage er der stadig langt op til konkurrenten.
MediaWatch

Januar var en fantastisk måned for bt.dk. Antallet af danske brugere voksede med 37,6 procent sammenlignet med samme måned året før, og B.T. stjal markedsandele fra konkurrenterne. I en direkte sammenligning med ærkerivalerne fra Ekstra Bladet gik styrkeforholdet fra 60-40 i ekstrabladet.dk's favør i januar 2010 til 54-46 året efter.

Men trods den markante vækst har B.T. stadig et stykke at gå, før ekstrabladet.dk hentes på dagstallene. Her er styrkeforholdet på trods af en B.T.-vækst på 39 procent stadig 60/40 i Ekstra Bladets favør, og mens ekstrabladet.dk på månedsplan måtte nøjes med en vækst på 5,1 procent, øgede sitet sin trafik på hverdage med 11 procent sammenlignet med januar 2010.

Hvis de fem største redaktionelle sites i Danmark var ene om markedet, ville styrkeforholdet, når det gælder danske brugere på dagsplan, se således ud:

Ser man på månedstal, står ekstrabladet.dk til gengæld langt svagere, mens dr.dk og tv2.dk når bredere ud:

Ekstra Bladets digitale chefredaktør, Geir Terje Ruud, er måske ikke overraskende en varm tilhænger af at se på dagstallene:

"Jeg har læst på MediaWatch, at bt.dk skal vokse sig større end ekstrabladet.dk i løbet af de kommende par år. Det er en imponerende målsætning, men i dag er de ikke større end ca. 60 procent af vores trafik, så der er et stykke frem. Men det er godt, at B.T. udvikler sig og øger ambitionerne, for det styrker hele udviklingen af nyhedsmedierne på nettet i Danmark, " siger han.

Internt i FDIM, der står bag målingerne, hersker der en vis uenighed om, hvilke tal der er de vigtigste. Sites med stor reach, men med brugere, som ikke kommer tilbage så ofte, taler for månedstallene, mens sites med loyale brugere, der ofte kigger forbi, taler for dags- eller ugetal. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også