Boxer TV slipper for "død sild" - indtil 2013

Radio- og tv-nævnet har givet Boxer TV tilladelse til, at tv-gatekeeperen kan udskyde den krævede lancering af mobil-tv fra mux6 i to år. Ifølge Boxer TV's koncession er selskabet forpligtet til at indlede mobil-tv-udsendelser efter DVB-H-standarden i mux6 fra september i år. Mux6 er Boxer TV's fjerde mux.
Per Fanefjord Laursen

Radio- og tv-nævnet har givet Boxer TV tilladelse til, at tv-gatekeeperen kan udskyde den krævede lancering af mobil-tv fra mux6 i to år.

Ifølge Boxer TV's koncession er selskabet forpligtet til at indlede mobil-tv-udsendelser efter DVB-H-standarden i mux6 fra september i år. Mux6 er Boxer TV's fjerde mux.

Den forpligtelse bliver nu udskudt til september 2013, oplyser Kulturministeriet til MediaWatch. 

Ministeriet accepterer en udsættelse med den begrundelse, at den eksisterende mobil-tv-efterspørgsel dækkes via andre distributionsformer, som ikke kræver nye mobiltelefoner.

Fornuftig med udsættelse
Teleekspert John Strand har længe ment, at mobil-tv via DVB-H var en død sild.

“Jeg formoder ikke, at DVB-H markedet har ændret sig i 2013 – men det er godt, at de får den udsættelse, alt andet vil være dumt,” siger John Strand.

Udsættelsen imødekommer de problemer, som Boxer TV allerede har forudset. Boxer TV peger selv på, at andre teknologier er ved at overhale DVB-H, at teleselskaberne ikke ønsker at være en del af DVB-H, som det ellers var forudsat i Boxers ansøgning, og at der i dag kun er ganske få mobiltelefoner med indbygget DVB-H på markedet. 

Udsættelsen betyder ikke, at Boxer kan sende almindelige tv-kanaler i stedet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også