"Hun skal nok ende som chefredaktør"

MediaWatch har - traditionen tro - i andledning af kvindernes internationale kampdag, bedt branchen pege på nye kvindelige ledertalenter. I år giver to af af de nye kvindelige topledere, der kom til i 2010, deres bud på tre talenter med en chefredaktør i maven.  

MediaWatch har - traditionen tro - i andledning af kvindernes internationale kampdag, bedt branchen pege på nye kvindelige ledertalenter.

I år giver to af af de nye kvindelige topledere, der kom til i 2010, deres bud på tre talenter med en chefredaktør i maven.

 

Anne Mette Svane, chefredaktør, Politiken:

Her er fire kvinder, som vi kommer til at høre meget mere om.
Hvorfor? Fordi de kan og vil ledelse. De kan noget særligt, de har god energi og er topambitiøse på journalistikkens vegne.

Nina Kragh og Gudrun Marie Schmidt, redaktør og jourhavende på Politikens sektion I Byen
"Det er et kreativt team, der er gode til at spotte nye journalistike talenter og tendenser. De er grundige, nyskabende og kan begejstre, så det smitter af i spalterne og på medarbejdere. To talentfulde profiler, der er en fest at arbejde sammen med."

Karen Bro, nyhedschef, Ekstra Bladet
"Med bladets oplagsfald har hun et af branchens sværeste job, når der skal udvikles historier og graves efter afsløringer, der sælger forsider. Karen er ualmindelig rå, rolig og har et overblik som en flyveleder under askeskyen. Journalistisk og ledelsesmæssig er hun skarp, og hun udstråler så stor energi og humor, at det er en profil, der rager op."

Lotte Folke Kaarsholm, international redaktør, Information
"En interessant profil med orginale meninger og indsigtsfulde analyser. Hun er daglig ansvarlig for en international dækning, der klæder Information, fordi den satser på menneskelig identifikation og dybde i perspektivering. Det kræver gode lederegenskaber, og det har hun."



Mette Davidsen-Nielsen, adm. direktør, Information:

Mette-Line Thorup, indlandsredaktør, Information
"Mette-Line Thorup er nyudnævnt indlandschef - og er både klog og har sine meningers mod, men ejer samtidig evnen til at få andre mennesker til at blomstre. Hun står på egne ben og fylder, men kan også give plads til andre. Det er en god kombination af to vigtige kvaliteter."

Stine Carsten Kendal, innovationsdirektør, Mandag Morgen
"Super velbegavet og skarp - og så har Stine Cartsen Kendal også en naturlig autoritet, så hun hverken behøver at være for meget eller for lidt. Hun har også en god humoristisk sans, og det er en kvalitet ikke at være for selvhøjtidelig, som i øvrigt også ligger kvinder nær."

Lotte Folke Kaarsholm, international redaktør, Information "Hun er skarp og dygtig og har ikke den svaghed, som kvinder kan have, der handler om at være en pleaser. Hun har sine meningers mod og er samtidig en rigtig god formidler og kommunikator og optræder af samme grund tit i Go' morgen Danmark. Hun skal nok ende som chefredaktør et sted."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også