Producenter til DR: Køb fakta - ikke X Factor

DR har indbudt store og små tv-producenter til dialog på en såkaldt producentdag før sommerferien, og i efteråret inviterer DR til en regulær ‘pitchdag’, hvor producenterne har chancen for at afsætte deres ideer til den store broadcaster. Der er god grund til at sikre, at forventningerne mellem produktionsmarkedet og primært DR stemmer overens. Det afslørede sidste uges tv-konference ‘En succes i krise’, arrangeret af Producentforeningen.
Per Fanefjord Laursen

DR har indbudt store og små tv-producenter til dialog på en såkaldt producentdag før sommerferien, og i efteråret inviterer DR til en regulær ‘pitchdag’, hvor producenterne har chancen for at afsætte deres ideer til den store broadcaster.

Der er god grund til at sikre, at forventningerne mellem produktionsmarkedet og primært DR stemmer overens. Det afslørede sidste uges tv-konference ‘En succes i krise’, arrangeret af Producentforeningen.

Risikerer udtørret øko-system
DR bliver en større kunde de næste år, men har indtil videre stort set udelukkende valgt at købe underholdning ude i byen, mens fakta, både den lette og især den tunge, leveres internt af journalister ansat i DR.

“Hvis vi skal sikre alsidigheden også i kvalitetshistorierne på tv, kræver det, at produktionsmiljøet for journalistiske dokumentar også findes uden for DR,” siger Producentforeningens direktør Klaus Hansen, der suppleres af direktør Esben Halding, Eyeworks:

“Det er DR, der har programfladerne og pengene til de journalistiske dokumentarer. Så det er især DR, der kan drive diversiteten i tv-udbuddet.”

Trængte private ps-producenter
På det private marked frygter man for, at flere producenter med tungere journalistiske kompetencer uddør, eller går konkurs og ender som enkeltmands selskaber. Som det eksempelvis skete med det journalistisk solide Bastard, der væltede omkuld efter produktionen af én tung dokumentar om Blekingegade-banden.

“Det styrer DR selv, men jeg forventer, at DR i de kommende år også lægger produktioner ud i alle genrer,” siger Ellen Trane Nørby (V) og minder om, at Venstre i medieforhandlingerne ønskede en særlig public service-pulje på fem mio. til graverjournalistik på tv.

DR er ikke den største tv-indkøber, men skal i de næste fire år - i takt med at medieaftalen slår igennem - udlægge op til 250 mio. kr. årligt hos private producenter. Til sammenligning placerer TV 2, der er enterprise-baseret, 405 mio. kr. i det private marked eksklusiv indkøb til nyhederne.

DR: Vi vil købe alle genrer
Der bliver rigeligt at tale om på de to dialog-møder senere på året.

DR’s mediedirektør Mikael Kamber er ikke begejstreret for at blive læst og påskrevet af producenterne. Især falder antydninger af, at DR's interesse er at holde på de journalitiske arbejdsplader, ikke i god jord.

“DR har nedlagt underholdningsafdelingen og udlægger allerede i dag al underholdning - og for flere penge, end vi er forpligtet til. Så når vi skal udlægge mere de næste fire år, bliver det helt automatisk i alle andre genrer,” siger han med reference til, at DR udlagde for 190 mio. kr. i 2010 - kravet var 150 mio. kr.

“Vi køber faktaprogrammer og producerer masser af undersøgende journalistisk, men vi værner om at bevare kompetencerne og kritisk masse internt i DR. Derfor vil genren ‘den enkeltstående journalistiske dokumentar’ fortrinsvis blive produceret internt. Det sikrer vort produktionsmilø, når gamle erfarne kan oplære nye,” siger Mikael Kamber.

Kostbar en-times dokumentar truet
Netop den dybdegående én-times dokumentar kan ende som en truet race, uanset hvor den produceres. Både Mikael Kamber og TV 2’s Palle Strøm signalerede på konferencen, at store ressourcer, der investereres i én times tv, vil få svært ved at finde opbakning hos tv-selskaberne.

En dyrbar sendetime bliver alt for let overset af seerne, hvis der f.eks. er fodbold på en anden kanal. Man efterspørger snarere faktaserier, og man er ekstra opmærksom på, at den ene journalistiske time skal kunne leve på andre platforme. For DR’s vedkommende er det især et spørgsmål om, at en dokumentar bakkes op af radio og TVA. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også