Det har ikke mindst på medieområdet været et hovedkuls første år for den nye kulturminister, hvor han forhandlede medieforlig og mediestøtte - og tændte sin helt egen radioraket på mediemarkedet ...

MediaWatch har bedt de politiske kommentatorer Hans Engell og Niels Krause-Kjær give deres bud på, hvordan fire af de største mediebranche-sager er spændt af for Per Stig Møller i hans første år som kulturminister.

1. Medieforliget - hvordan klarede Per Stig overordnet det i forhold til politiske håndværk og i forhold til medierne?

Hans Engell:
“Per Stig Møller havde formentlig gerne set et bredere forlig, men det var hverken tiden eller Dansk Folkeparti til. Det betyder til gengæld, at den mediepolitiske horisont er ret kort. Kommer der en ny regering, vil den med garanti lægge op til en helt nye mediepolitisk dagsorden. Møller beholdt ikke initiativet og nu er tiden forpasset – valget nærmer sig.”

Niels Krause-Kjær:
“Personligt havde han nok foretrukket et bredere forlig, men det var tiden og politikken ikke til. Det politiske håndværk var der ikke noget i vejen med. Det blev klappet på plads med ham for bordenden i hele processen. Nogle havde ventet, at DR med Per Stig Møller havde fået en enestående borgerlig ven efter Brian Mikkelsens modstand og Carina Christensens vaklen. Men her blev DR naturligvis skuffet.”

2. FM4 - er det et prestigetab, hvis der kun kommer en ansøger?

Hans Engell:
“Radio Møller har været noget af et flop. At lige præcis Per Stig Møller beskyldes for at drive DDR- lignende kontrolpolitik er jo ironisk. Ender det med kun én ansøger er det et prestigetab af de store og hele projektet vil dermed de kommende år være i stærk kritisk fokus. Det ligner en ny radiostation som fra starten vil være i høj bølgegang, især fordi den er sikret et gigantisk beløb til driften uden sikkerhed for, at der kommer lyttere til. Den manglende interesse trods det store faste beløb fra statskassen dokumenterer jo, der er noget rivende galt i konstruktionen.”

Niels Krause-Kjær:
“Forløbet omkring Radio Møller har virket underlig uforberedt. Idéen er sådan set konservativ classic med monopolbrud på den seriøse radio med offentlig kroner i ryggen og ikke blot en liberalisering for liberaliseringens egen skyld som under Brian Mikkelsen. Men det snublede fra starten, da det ikke var tydeligt, hvilken profil radioen skulle have, at kravene blev for detaljerede, at hovedudbyderen JP/Politikens Hus sprang fra, at oppositionen vil rulle det hele tilbage, hvis den kan og, at EU-delen ikke er på plads. Det kunne have været en politiske vindersag for Per Stig Møller, men er indtil videre blevet et problem for ham.”

3. DR - Per Stig Møller ønskede et kulturelt fyrtårn som generaldirektør for DR men fik en jurist. DR blev af forligspartierne i medieaftalen lovet mindre detailregulering i public service-kontrakten, alligevel er aftalen vokset fra 14 til 22 sider.

Hans Engell:
“Valget af den nye generaldirektør var DR-bestyrelsens og demonstrerede, at bestyrelsen ikke lader sig påvirke af ministerens jobbeskrivelse. Formentlig er bestyrelsen blevet klog af skade. Efter Plummer-forløbet er der ikke plads til eksperimenter og alt tyder på, det var den rigtige kandidat, der blev valgt.”

Niels Krause-Kjær:
“DR troede, at institutionen havde fået en borgerlig defensor og støtte. Det var som udgangspunkt naivt. DR er en politisk kampplads og har altid været det. Det har ikke ændret sig hverken i den ene eller anden retning med Per Stig Møller som kulturminister. Den nye generaldirektørs evner ufortalt, så tror jeg, at han ærgrer sig over, at det blev en departementschef-model og ikke et fyrtårn, som kom til at stå i spidsen for DR. Det viser dog trods alt, at den ministerielle kontrol med DR ikke er så voldsom, som den syntes at være under Brian Mikkelsen. Det tjener faktisk Per Stig Møller til ære.”

4. Mediestøtte - reformer er udskudt med nedsættelsen af et nyt Mediestøtteudvalg ledet af Henning Dyremose. Er det et smart politisk træk, tyder det på manglende engagement i sagen - eller noget helt andet?

Hans Engell:
“Jeg synes, det var en klog beslutning af Per Stig Møller at lade mediestøtte-sagen gå om. Det er en politisk følsom sag især fordi vi befinder os tæt på et folketingsvalg. Hvilke politikere vil lægge sig ud med dagspressen få måneder før et valg? Ingen. Nu er sagen sendt til hjørnespark i det nye udvalg og så bliver det en ny regering, som efter valget skal tage stilling. Når det nuværende udvalg er færdig vil regeringen efter valget kunne sammenstykke sit eget udspil og får vi en ny S-ledet regering, vil den formentlig føle, den har helt frie hænder. Når VKO har kunnet føre blokpolitik på det mediepolitiske område kan en ny regering også gøre det, selv om den nok vil prøve at få et eller flere af de liberalborgerlige partier med.”

Niels Krause-Kjær:
“Det papir, der lå på hans skrivebord om mediestøtten, kunne han politisk ikke bruge. Det er naturligt, at en minister derfor rydder bordet. Men når han derefter nedsætter et udvalg, som først skal barsle til efteråret, så er det udtryk for, at han ikke vil røre den sag på denne side af et folketingsvalg. Sagligt set giver det en række elektroniske medier voldsomme problemer, at en afklaring om mediestøtten reelt skydes halvandet til to år ud i fremtiden. Her svigter han ved i praksis at stille sig i vejen for en løsning, som kunne have været en delløsning.”