Murdoch køber Metronome-ejer

News Corp. bossen Rupert Murdoch har købt sin datters produktionsselskab Shine, som ejer Metronome.
MediaWatch

Tv-produktionsselskabet Shine Group, der siden 2009 har ejet Metronome, er blevet opkøbt for cirka 3,6 mia. kr. (415 mio. pund) inklusiv gæld, skriver ft.com.

Køberen er Rupert Murdoch, hvis selskab News Corp. for nylig lancerede verdens første avis, der kun udkommer på Ipad - The Daily. Han er ud over at eje medieselskaber i blandt andet USA, Australien og Storbritannien også far til Elisabeth Murdoch, adm. direktør og grundlægger af Shine Group. Hun bliver nu en del af bestyrelsen i News Corp.

Ifølge kilder vil Shine Group dog ikke blive tæt integreret i News Corp.-organisationen, men vil bevare sin selvstændighed. Shine havde i 2010 en omsætning på cirka 3,5 mia. kr., skriver ft.com.

Opkøbet kan ses som endnu et led i en konsoliderings-tendens, hvor store internationale produktionsselskaber selv bliver opkøbt af endnu større selskaber. Senest er Eyeworks, der opkøbte Easy Film i Danmark, blevet sat til salg.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også