Premier League viser potentiale

Premiere League topopgør i søndags løftede 6'eren og bidrog til en god uge for SBS TV.
Per Fanefjord Laursen

SBS TVs satsning på omfattende dækning af Premier League har ikke udpræget kunne aflæses i den kommercielle share, men fodboldseere, der venter på dansk fodbold, hjælper givetvis på seerinteressen.

Tidlig søndag aften trak 6’erens Premier League topopgør mellem Chelsea og Liverpool 162.000 seere. Kun James Bond filmen ‘Quantum of Solace’, som Kanal 5 viste nytårsdag, har haft flere seere på SBS kanalerne i år.

Topopgøret var således også det mest sete program på SBS TV i sidste uge, og høje seertal i det weekend-timeslot gavner sharen. Chelsea-Liverpool bidrog godt til, at 6’eren hentede en kommerciel share på 4,8 procent og fik den bedste kommercielle seerandel siden efteråret 2009.

“Alt i alt lå SBS TV kanalerne godt til i sidste uge med en fremgang på 2,8 procentpoint, hvilket betød at de endte på 16 procent af den kommercielle tv-sening. Ganske pænt, for det er på niveau med efteråret i højsæsonen,” siger Broadcast Researcher Michael Jensen, MEC.

Fremgangen var mest markant på Kanal 5 og 6'eren, mens Kanal 4 og Voice TV kun gik marginalt frem.

Middagprogram halter
Mens engelsk topfodbold begynder at vise det sande potentiale, gik det knap så godt med 8 ekstra episoder af ‘4-stjerners middag’, som Kanal 5 har vist de to seneste 2 uger.

Kun 44.000 seere har i gennemsnit fulgt med, og det er langt under halvdelen af det gennemsnitlige seertal for efteråret.

Kilde: Gallup, MEC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også