Opbakning til TV 2-redningsplan vakler

Indviklet administration og øgede udgifter er nu årsag til, at opbakningen til den omtalte TV 2-redningsplan smuldrer. SF og R udtrykker kritik
MediaWatch

I 2009 vedtog et bredt flertal en redningsplan for TV2, skriver kristeligtdagblad.dk. Planen skulle skaffe midler via direkte brugerbetaling for at udfylde et hul i kassen, der hovedsageligt skyldtes svigtende reklamesalg.

Men nu ser det ud til, at grundlaget for aftalen smuldrer, da både De Radikale og SF ser problemer i den. Administrationen af brugerbetalingen er nemlig så besværlig, at den kommer til at at koste op til 100 mio. kr, ifølge Jørgen Poulsen (R).

Årsagen til, at det bliver så dyrt, skal findes i den model for brugerbetaling, som forligspartierne blev enige om i sin tid. Ifølge den skal seere, der allerede har betalings-tv for eksempel via satellit eller kabel, betale ekstra 25 kroner om måneden. Seere der derimod kun ser tv via en almindelig stueantenne eller antenne på taget, skal have et gratis 'TV 2-alenekort' og en tilhørende boks. Dermed skal de fortsat kun betale den almindelige medielicens for at se tv, herunder TV 2.

Men det giver administrative problemer, hvis seerne både har en antenne i sommerhuset og betalings-tv med boks i hjemmet. Det bliver dyrt og besværligt at kontrollere, lyder kritikken fra flere sider i en række høringssvar til lovforslaget fra regeringen.
Også SF deltager i kritikken af brugerbetalingen, der ellers skulle træde i kraft til nytår.

Regeringen overvejer ifølge Kristeligt Dagblad at finde en alternativ løsning på problemerne med det såkaldte 'TV2-alenekort'.

- MS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også