Anmeldelsen er skrevet af selvstændig rådgiver inden for nye medier, Jon Lund.

Sidste onsdag relancerede Berlingske sig selv på både print, web, Iphone og Ipad. Resultatet viser gode takter, men er ikke overbevisende.

Dårligst slipper Berlingske fra net-udgaven, som ikke rigtigt kan finde ud af, hvad den vil med sig selv - og kun glimtvis leverer varen på nye, godt tænkte tiltag. Ipad-udgaven klarer Berlingske næst-dårligst - den ved godt, hvad den vil, men er alt for uambitiøs. Berlingskes nye Iphone-udgave er hæderlig, men ikke voldsomt spændende. Print-avisen er det produkt, det er lykkedes bedst med. I sin nye udgave fremstår den moderne og fyldt med indhold - uden af den grund at være revolutionerende.

PRINTAVISEN: Same-same but different
Lisbeth Knudsen må have klappet i hænderne, da radioavisen på P1 i går tirsdag tonede op for sin 12-udsendelse. Ud af de tre tophistorier var de to hentet ud af Berlingske (den tredje handlede om begivenhederne i Egypten her og nu): Historien om den 15-årige danske pige, der blev gift med sin koranlærer uden sine forældres vidende havde prydet tirsdagens forside og blev fulgt grundigt op inde i bladet. Historien om lærere, der mobber elever, byggede på en undersøgelse Berlingske havde fået fingre i. Den fyldte hele side seks under rubrikken 'fokus' og var prioriteret med egen henvisning fra forsiden. Begge dele eksempler på relevant og væsentlig journalistik båret frem på kvalitets-avispapir.

Det er dog svært at se, at det nye forside-design i særlig grad hjalp historierne på vej. Bevares, det nye stiliserede Berlingske våbenskjold, den nydesignede skrifttype, tabet af “Tidende” i bladhovedet og det grafisk nye navnetræk, hvor Berlingske skrives med versaler, pynter altsammen. Gør det hele lidt lettere og får det til at virke mere moderne - selvom det nye navnetræk måske er en anelse for ferskt og anonymt i det. Men disse æstetiske greb er ikke noget, der rigtigt rokker båden: Den bærende forsidehistorie har hverken mere eller mindre vægt end før og sælges hverken dårligere eller bedre.

Same-same but different. BERLINGSKEs forside den 1. februar over for Berlingske Tidendes forside den 25. januar. Begge har en bærende historie og et stort billede med tilhørende tekst, et bladhoved og en annonce-stribe. Det store redaktionelle felt over avis-hovedet er erstattet af fire små henvisninger, der fylder det samme. Netto-resultatet er, at der er plads til et ekstra redaktionelt element ved siden af det nye navnetræk.

Inde i bladet gør design-ændringerne lidt mere for historierne. “Teenagebrude” står der med fed over rubrikken “Muslimer lægger afstand til Moske”. Det efterfølges af en kort tekst, der teaser historien i gang. Den opbygning er generel i det nye Berlingske: væk med underrubrikker, ind med trompeter og manchetter. Det giver en god start på historierne. Og selve opbygningen skaber mere luft omkring rubrikken. Begge dele øger læsevenligheden og skærper historien.

Første opslag på 'Nationalt'-siderne er flot. Bemærk de små tekster før rubrikken og det lille fede ord, der indleder dem. De er nye og hjælper artiklerne godt igang.

Opslaget med teenagebrude-historien breder sig over de første to af 'Nationalt'-siderne (tidligere 'Indenrigs'), markeret flot af 'Berlingske Nationalt'-rubrikken, der viser overskud og rækker ud til læseren.

De fine små design-tag inde i avisen ændrer ikke på, at det nye Berlingske ikke er nogen formidlingsmæssig revolution - det er optimering og opfriskning af et format, der i forvejen var udmærket.

Seriøst og godt tænkt
Så er der mere bid i de nye tillæg. Særligt 'Politiko', det nye politiske tillæg om mandagen, virker seriøst og godt tænkt. Åbningsnummeret mandag leverede den bærende historie til A-forsiden: “Velfærden vil blive markant forandret” - og selvom det måske ikke er verdens mest sælgende rubrik, vidner det om, at der ligger historier i selvstændig research.

Berlingske Nyhedsmagasin - nu som fast onsdagstillæg - er en solid opgradering af business-stoffet. Spørgsmålet er, hvordan det glittede magasin kan leve som ugentligt tillæg. Seriøse magasiner forfalder let til ren baggrunds-læsning. Særligt hvis man ikke har brug for at sælge sig selv i kiosken med historier, der virkeligt bider. Første udgave var måske ikke det heldigste skud i den sammenhæng. “Verden venter på Vestas” lød den noget vage henvisning fra Berlingskes forside.

Nye tillæg til Berlingske. Særligt Politiko og Berlingskes Nyhedsmagasin virker protein-rige.

NETAVISEN: Vil b.dk os noget?
Det nye b.dk fremstår lidt kedeligt, underligt kønsløst og uprioritereret. Mange små opsætninger af historier klumpet sammen i toppen af siden, samme skriftstørrelse, moderat billedbrug. Lærere-mobber-elever historien er på tirsdagens net vinklet om til en baggrunds-historie “så store er konsekvenserne af mobning” og får taget luften ud af nyheden. Vil b.dk noget med os i dag?

Åbningsskærmen som den er ud når man scroller forbi det store topbanner. Mange elementer, få rigtige prioriteringer.

Tirsdag klokken 12, da screenshots’ne her på siden blev taget, var printavisens (og radioavisens) tophistorie om teenagebrude forsvundet fra første skærmside. Lidt længere nede ad skærmen kunne man dog stadig finde den. Som en vedhæftning til den - i øvrigt gode - opfølgning “DF: Udvis imamer”. Men altså langt nede på siden.

Tophistorierne fortsætter ned ad forsiden. “Koranlærer gift med 15-årig dansk pige” er kl. 12 rykket ned under “DF: udvis imamer”-rubrikken.

Berlingskes hjemmeside imponerer ikke med hensyn til at fastholde dagsordenen. Heller ikke når det er deres egne historier, der bærer den. Det er synd.

Det ny Berlingske har ellers introduceret et sæt værktøjer, der netop skulle gøre dette: holde fast i væsentlige historier, så de ikke drukner i den daglige nyhedsstrøm. Værktøjerne hedder emne-ord og udformningen er godt tænkt: I det lille bånd lige under avishovedet kan du se de emner, redaktionen mener, er dagens vigtigste. Når du klikker på dem, kommer du frem til en side, der samler alle historier, der er skrevet om emnet. Problemet med emne-ordene den første uge har været, at det virker som om redaktionen har glemt, at de findes. Se engang på gårsdagens udvalgte emner: “Egypten, Tøger Seidenfaden, De konservative, Henriette Kjær, Barack Obama, Efterløn og Facebook”. “Egypten” giver rigtig god mening. Men “Tøger” er sidste uges historie og “De konservative” og “Henriette Kjær” har også været bemærkelsesværdigt stille de sidste dage. Til gengæld glimrer “Teenagebrude” ved deres fravær.

Emne-ordene fungerer også på en anden måde. På forsiden af b.dk kan redaktionen hive emneords-bokse ind, der med et lille badge i toppen viser et udpluk af historierne om det pågældende emne. På den måde kan b.dk fastholde en historie og dens udvikling over længere tid.

Underdrejet debat og dialog
Det er ikke kun emneordene der ikke spiller max hos b.dk. Dialog og debat har også fortsat en underdrejet rolle. Det er synd, både fordi kommentarer og debatter giver både nye facetter og mere liv til historierne. I stedet for at give indtrykket af at være hugget i sten på en redaktion giver læser-reaktioner et dynamisk, åbent og imødekommende touch til sitets artikler.

Ikke at dialog-mulighederne ikke findes. Men de er henvist til primært “blog og debat”-afdelingen. Nyhederne er ikke besmudset - men heller ikke beriget.

Også her har b.dk faktisk et nyt element, der peger fremad. Nogle artikler er udstyret med store farvestrålende bokse, hvor du som læser kan fortælle sitet og de andre brugere, hvordan du har det med artiklen. “Jubler”, “smiler”, “keder mig” osv. virker faktisk godt. Og skaber et læser-fællesskab med meget lave adgangsbarrierer.

“Din reaktion”-boks på historie om Bushs datter, der støtter homoseksuelle vielser skaber læserfællesskab.

Hvis b.dk ikke overbeviser i overblik og dagsordens-fastholdelse og heller ikke scorer de store sociale stjerner, klarer de sig til gengæld godt i opdatering. I går havde de gennem det meste af dagen live-mikro-blogging-dækning af urolighederne i Egypten med en strøm af små updates hver andet-tredje minut. Ligesom de havde det i fredags fra Højesteret, da Jacob Winther blev afsløret som Rasmus Tantholdts jægersoldats-læk.

Der er også sket andet på b.dk. Menu-systemet er blevet væsentligt forenklet, tricket med at gentage forsiden i bunden af alle artikler, som Berlingske ellers var de første til at indføre for et par år siden, er droppet. Til gengæld giver den nye topnavigation et smugkig ind i sektionen, før du klikker igennem. Og når du nærmer dig bunden af en skærmside, kommer der på bedste New York Times-maner en artikel-boks flyvende ind fra højre med reklame for en anden måske-interessant artikel.

Alt i alt er b.dk ikke overbevisende i sin nye form. Hist og her er der gode takter og hensigter. Men eksekveringen er ikke god, som sagerne står lige nu. Og peger kun i mindre omfang fremad og udad mod det sprudlende net af ikke-avislæsere derude.

IPHONE OG IPAD: Tabloidformat fungerer
Mønstret er meget det samme på både Iphone og Ipad-fronten. Den nye Iphone-app er fin, den gør det, den skal, nemlig vise hvad der er sket, siden man sidst forlod den store skærm, så man aldrig mere behøver at spilde tiden med at lave ingenting.

Iphone-app’en holder dig opdateret på nyhedsstrømmen. Men overblikket i “Alt om” halter.

App’en har et fint faneblad - “Alt om” - som jeg tror er tænkt som en forlængelse af emneordene på b.dk. Altså en opsamling af de vigtigste 5 emner, der rør sig lige nu og en samling artikler om hver af dem. Og det er godt, fordi det ellers kan være meget svært at beholde overblikket på de små skærme. Problemet med “Alt om” er bare, at opdateringen her virker endnu mere glemt end på sitet. De emner app’en fremviste tirsdag var “valg 2011”, “Efterløn”, “Lars Barfoed”, “Facebook” og “Lars Løkke Rasmussen”. Heller ikke her er der nogen “teenagebrude”. Og heller ingen “Egypten”.

På Ipad benyttede Berlingske relanceringslejligheden til at søsætte en ny Digital Avis - dvs. en en-til-en gengivelse af den trykte avis, som man kan bladre rundt i på skærmen. Det er en løsning, som tager al den information, formidling og prioritering, der ligger i flot opsatte avissider med til Ipads blanke skærm. Og det fungerer endnu bedre med Berlingskes tabloidformat, end det gør for Politikens broadsheet, som ellers har en tilsvarende Ipad-løsning.

Berlingskes digitale avis på Ipad er fuld af print-charme. Men blottet for interaktivitet og dialog.

Men løsningen er samtidig underlig halv. Her er ingen ekstra billeder, ingen videoer, ingen interaktive grafikker. Ingen links, kommentarer, likes, “synes godt om” eller “jubler”. Derfor tiltaler den heller ikke de nye net-læsere - men tager nok point hos den yngre del af det eksisterende avis-publikum.

Usikre digitale ben
Lyden af trykpressen og lugten af avispapir betyder i sagens natur meget for et bladhus, der daterer sig tilbage til 1749. I alle de år har Berlingske udviklet sig selv og deres print-avis. De ved, hvad de har med at gøre, og det afspejler sig i det nye Berlingske. Det er godt.

Berlingskes take på både nettet og de mobile platforme er - måske meget forståeligt - langt mere usikkert. Og det er ikke så godt. For det er her fremtidens publicisme skal udleves. Og fremtidens mediepenge skal tjenes.

Faktisk ville det omvendte have været bedre: at Berlingeren havde løsnet blikket fra papirmøllen og istedet fokuseret skarpere på de nye medier. Måske kan det stadig nås. Men uret tikker.