Borgen henter to priser i Frankrig

DRs dramaserie høster roser både for musik og indhold på anerkendt fransk festival
MediaWatch

Weekenden bød på to priser til den danske dramaserie Borgen, skriver dr.dk. På den franske Festival International des Programmes Audiovisuels modtog serien den såkaldte FIPA d’Or Grand Prize for bedste dramaserie.

DRs dramachef Ingolf Gabold var positivt overrasket over seriens franske succes:

” Jeg havde ikke troet, at 'Borgen' kunne gøre international karriere. Det er dejligt at konstatere, at en gammel dramachef kan tage fejl,” skriver kpn.dk

Der var også ros at hente til komponisten bag musikken til Borgen, Halfdan E. Nielsen, da serien også modtog prisen for bedste soundtrack.

Serien har tidligere høstet roser i det sydeuropæiske. Allerede i september sidste år, umiddelbart inden serien fik premiere herhjemme, modtog den den såkaldte Prix Italia. Også i Norden er Borgen en succes. Chef for DR Internationalt salg, Helene Aurø, oplyser, at serien allerede nu kører i de øvrige nordiske lande og netop er solgt til Island.

Borgen er tilbage på DR1 og DR HD til efteråret.

- RL
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også