”Resultatet står ikke mål med anstrengelserne”.

Sådan lyder det fra pressechef i Dong Energy, Louise Münter, i dagens Politiken. Hun har ikke megen tiltro til Pressenævnet som klageinstans for virksomheder eller organsationer, der føler sig uretfærdigt behandlet i mediemøllen.

”Det hjælper os ikke, når vi står i stormvejret. Og hvis man vinder, bliver sagen omtalt igen tre måneder senere, når det endelig er overstået," siger hun til Politiken.

Afgørelser har ingen effekt
Louise Münter er ikke alene om den holdning. Flere store danske virksomheder har helt droppet at bruge Pressenævnet, når de føler sig uberettiget hængt ud i medierne. Straffen, der pålægges medierne, er simpelthen for lille til, at det giver mening i det store regnskab.

”Pressenævnets afgørelser har ingen effekt. Når der er fejl på forsiden, ender det med en juridisk og svært forståelig kendelse offentliggjort nederst på side 17 to måneder senere. Det har ingen betydning for borgerne, som knap kender nævnet,” siger kommunikationsdirektør i Danish Crown, Anne Willemoes (foto).

Sig undskyld på forsiden
Fordi Pressenævnet hverken kan idømme straf, bøde eller erstatning bliver den skrappeste sanktion medierne kan pålægges, at de skal offentliggøre nævnets kendelse. Det sker i følge Politiken typisk 63 dage efter første klage. Det er ikke godt nok for virksomhederne, der blandt andet vil have kendelsen rykket frem på forsiden, hvis det er der fejlen er trykt i første omgang.

Det krav bakkes op af Oluf Jørgensen, forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der siger til Politiken, at ”man bør overveje at styrke respekten om nævnet ved at stille mere vidtrækkende krav til, at kendelserne bliver præsenteret mere markant.”

- RL