Avisen.dk i alliance med Fagbladet 3F

Avisen.dk fortsætter med at udvide kredsen af samarbejdspartnere, fremover skal netavisen også levere stof til 3F, der vil styrke fagbladet online.
Per Fanefjord Laursen

Fagbladet 3F etablerer et mere formaliseret samarbejde med Avisen.dk. Det sker som led i en generel opgradering af 3F på nettet, hvor fagbladet altså fremover vil bringe relevante historier fra avisen.dk.

“Avisen.dk yder en fantastisk journalistisk indsats, som bestemt også rammer vores målgrupper. Vi beskæftiger os jo med stort set samme stofområder. Så derfor er det meget naturligt. I virkeligheden handler det om at udstille de varer, vi har på hylderne, på en langt mere attraktiv måde," siger kommunikationschef hos 3F, Palle Smed, til journalisten.dk.

3F's samarbejde med avisen.dk kommer ifølge ansvarshavende chefredaktør på Avisen.dk, Rasmus Emborg, til et ligne det, som Avisen.dk allerede har med Pol.dk, MetroXpress og Søndagsavisen:

“Helt overordnet set har vi et ønske om at eksponere vores gode historier over for gode brugere, som vi mener, kunne få noget ud af at læse Avisen.dk's historier,” siger Rasmus Emborg til journalisten.dk. Han understreger, at der ikke bliver tale om et direkte redaktionelt samarbejde.

Avisen.dk er ejet af Freeway og af A-pressen, der igen er 80 pct. ejet af LO.

Chefredaktør Palle Smed har ambitioner om at omdanne Fagbladet 3F til et rent online-medie, men vil ikke sætte dato på hvornår det sker. Foreløbig handler det om at få overstået den kommende massive sparerunde, der reducerer antallet af stillinger i 3F med 20 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også