Annoncemarkedet healet i 2010

Tallene for annonceomsætningen i 2010 fra DRRB's Mediaindex viser bedring i alle mediekategorier - kun fagblade og ugeaviser dykkede fortsat.

Annoncemarkedet nåede bunden i 2009 viser årsopgørelsen over annonceomsætningen i 2010 fra Danske Reklame- og Relationsbureauer (DRRB), der er baseret på indberetninger om den annonceomsætning, der går igennem de store mediebureauer.

I forhold til 2009 oplevede alle mediekategorier status quo eller bedring - pånær fagblade og ugeaviser. Især tv rettede sig gevaldigt op i 2010 og endte i indeks 113 efter voldsomme dyk især i 2009, men også dagbladene holdt skansen i indeks 99 - efter nedgang i både 2008 og 2009.

Efter et mere tilbageholdende 2009 kastede annoncørerne sig over internetannoncering med fornyet kraft i 2010 og sendte internetkategorien op i indeks 122.

For fagblade og ugeaviser fortsatte katastrokursen i 2010, og de mistede yderligere hhv. 16 og 15 procent af annonceomsætningen i 2010. Medmindre en ringere del af deres omsætning er gået igennem mediebureauerne i 2010, er bunden altså ikke skrabet her endnu.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også