Kursskifte hos Forbruger-Kontakt

North Medias distributionsforretning Forbruger-Kontakt hedder nu FK Distribution - og udvider sit forretningsområde med rådgivning.

Navneskiftet fra Forbruger-Kontakt til FK Distribution er en del af en ny markedsstrategi, der også tilføjer en helt ny rådgivningsservice til virksomhedens produktportefølje, skriver koncernen i en pressemeddelelse.

North Media-selskabet vil fremover også tilbyde rådgivning i brugen af adresseløse reklametryksager for kunder og samarbejdspartnere.

"Vi har gennem årene opbygget en kolossal stor viden om effekten af de adresseløse reklametryksager. Faktisk større end nogen andre, men indtil videre er denne viden udelukkende blevet brugt internt. Det vil vi gerne ændre, og derfor har vi etableret en ny analysefunktion, som fremadrettet vil dokumentere effekten af de adresseløse reklametryksager, så vi kan hjælpe vores kunder og samarbejdspartnere til at få den størst mulige effekt ud af deres marketinginvestering," siger adm. direktør Mads Dahl Andersen, der per første januar er stoppet som adm. dir. i North Media for at hellige sig udviklingen af distributionsforretningen, i en pressemeddelelse.

Ifølge meddelelse oplevede man for første gang i 2008 og 2009, at markedet for adresseløse reklametryksager faldt - og det er bagggrunden for kursskiftet.

"Da antallet af reklametryksager faldt, gik vi i gang med at se på nye muligheder for vækst. Vi fandt hurtigt ud af, at det vil øge vore muligheder hvis vi bliver mere synlige. Vi er allerede eksperter i distribution af reklametryksager, men det hjælper jo ikke, hvis ingen ved det. Vi er nødt til at synliggøre, hvad vi står for, nemlig leveringssikkerhed, fleksibilitet og viden, når vi skal tiltrække nye kunder og skabe vækst," siger Mads Dahl Andersen i meddelelsen.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også