French-afløser trækker sig efter CV-pynt

Afløseren for Sandy French som særlig rådgiver for økonomiminister Brian Mikkelsen (K), Billy Adamsen, stopper efter anklage om CV-skønmaleri.

Efter 20 dage som spindoktor in spe for økonomiminister Brian Mikkelsen (K) har den tidligere strategidirektør for kommunikationsbureauet Sylvester-Hvid & Co. og spindoktor for tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmusssen (S) trukket sig som kandidat til stillingen som særlig rådgiver.

Stillingen blev ledig, da Brian Mikkelsens daværende rådgiver, Sandy French, skiftede til en stilling som indlandschef i DR Nyheder - efter Jens Grund, der blev udnævnt til ny chefredaktør på Berlingske Tidende i efteråret.

Det er tilsyneladende et lidt for velpyntet CV, der har spændt ben for Billy Adamsens comeback som politisk toprådgiver. Ifølge B.T. har han overdrevet flere bedrifter i sit CV - bl.a. står der, at han også har siddet i den socialdemokratiske partiledelse i seks år, at han har været særlig rådgiver for Mogens Lykketoft i 1996 og 1997, og at han skulle have ydet rådgivning til den britiske regering under Tony Blair, der udgjorde fundamentet for en britisk euro-kampagne i 2003.

Ifølge B.T. konkronterede avisen ham med oplysningerne om CV'et i går ved 13-tiden - og få timer efter meddelte Billy Adamsen via Ritzau, at han ikke længere var kandidat til den post, han ellers skulle have fortsat på indtil næste valg.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også