Mediechefer skeptiske over for sociale medier

Der er ikke mange penge i at satse på sociale medier og blogs, og de risikerer at kompromittere mediet. Sådan lyder nogle af mediechefernes overvejelser i ny undersøgelse.
MediaWatch

Mediechefernes forventninger til, hvad sociale medier og blogs kan gøre for mediernes økonomi og brand er begrænsede, men der er også journalistiske gevinster ved dem. Det fremgår en af en undersøgelse blandt 20 redaktionelle ledere som led i en master i redaktionel ledelse fra Syddansk Universitet, som er skrevet af Hanne Gaard Guldager fra Newspaq.

Det skriver SDU’s web-magasin om journalistisk udvikling, ahaheder.dk.

Ud over survey-undersøgelsen består masteropgaven i interview med chefer såsom Lisbeth Knudsen, koncernchef i Berlingske Media, Ulrik Haagerup, nyhedsdirektør i DR og Poul Madsen, ansv. chefredaktør Ekstra Bladet.

Nogle af de klareste fordele ved sociale medier og blogs er ifølge mediecheferne især en tættere dialog med- og inddragelse af brugerne. Journalisternes egen brug af sociale medier og blogs rummer til gengæld rige muligheder for at komme på kant med den journalistiske troværdighed, hvilket Ulrik Haagerup kommenterer i opgaven:

"Man stiller sig op på en platform, når man er i tv og fortæller om verdenssi­tuati­onen ud fra en etik, der siger, at vores opgave er at give den bedst opnåelige sandhed om verdenssituationen og ikke er biased. Hvis den selvsamme studievært så ti minutter efter sætter sig til at blogge om, hvad man i øvrigt mener om den pågældende, man lige har interviewet, eller hvad man synes om abort, eller hvad man synes om pædofile præster eller Helle Thorning-Schmidt. Det krakelerer jo billedet fuldstændig. Jeg vil ikke have, at vores medarbejdere render rundt med en badge – slet ikke på skærmen – men s’gu heller ikke i det offentlige rum, hvor der står: I love Jesus, eller Luk Barsebäck eller Stem på Venstre."

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også