Nyhedsavisens direktør er kommet videre

Den evigt optimistiske, stormomsuste ex-direktør for Nyhedsavisen, Morten Nissen Nielsen, har succes i ny branche.
Per Fanefjord Laursen

Syd Energi har opkøbt 40 procent af virksomheden Klimabevidst.dk, som den tidligere stormomsuste direktør for Nyhedsavisen, Morten Nissen Nielsen, er en af initiativtagerne bag.

Han er del af kredsen, som etablerede Klimabevidst.dk, der udvikler avanceret energiberegningssoftware og tilbyder online vejledning af virksomheder til at gennemføre klimavenlige tiltag.

Den husstandomdelte gratisavis Nyhedsavisen lukkede med et brag den 31. august 2008, og i flere måneder efter var Morten Nissen Nielsen involveret i et længere offentligt opgør med avisens sidste ejer, it-millionæren Morten Lund. Hvis pengetank hurtig løb tom i den hårde krig om annoncekroner på gratisavismarkedet.

Nyhedsavisens tidligere bestyrelsesformand Svenn Dam og Morten Nissen Nielsen stævnede Morten Lund for tilgodehavender for ca. 10 mio. kr., som Morten Lund personligt havde garanteret, hvis Nyhedsavisen skulle lukke.

Derefter forlod Morten Nissen Nielsen helt mediebranchen.

Syd Energi har foretaget investeringen i Morten Nissen Nielsens projekt som en strategisk styrkelse af kompetencer indenfor klimaområdet, som netop er udnævnt til et selvstændig forretningsområde.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også