2011 bli'r Ipad-år

Næste år vil Ipad’en for alvor vinde indpas på det danske marked ifølge analysefirmaet IDC, der spår, at antallet af tablets vil nærme sig en halv million i løbet af 2011.
MediaWatch

Den er knapt nok landet på hylderne i de danske butikker, men over hele linjen har medierne allerede inkorporeret Apples Ipad som en del af markedet, skriver Berlingske Tidende i dag.

Berlingske Business og Politiken har allerede deres app på gaden, mens Jyllands-Postens og Børsens er lige på trapperne. Hos magasinerne har Egmont og Mediaprovider allerede flere apps klar og Nordjyskes magasin 'Inside' melder om succes.

Og medierne har god grund til at forsøge sig med iPad’ens muligheder. Ifølge analysefirmaet IDC, bliver 2011 året, hvor Ipad’en for alvor kommer i salg herhjemme.

”Vi regner med, at der bliver solgt 400.000 media tablets (tavlecomputere, red.) i 2011, og cirka 80 procent heraf vil være Ipads,” siger han til Berlingske Tidende.

Analysefirmaet vurderer også, at der bare i år vil blive solgt 75.000 tavlecomputere. Apples Ipad fik sin officielle debut i de danske butikker for en uge siden.

- RL

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også