Ingen Emmy til Sarah Lund

Endnu engang måtte 'DR's Forbrydelsen' gå tomhændet hjem fra en Emmy-uddeling.
MediaWatch

Det var tredje gang, at DR’s dramaserie Forbrydelsen var nomineret til en Emmy som ”Bedste Internationale Dramaserie” og måtte gå tomhændet hjem. Til gengæld var det BBC-serien ”The Streets”, der løb med sejren, skriver politiken.dk.

DR's dramaserie om Sarah Lund har to gange tidligere været nomineret til en Emmy. Første gang for Forbrydelsen I, sæson et, anden gang for Forbrydelsen I, sæson to og nu denne gang for anden del af serien Forbrydelsen II.

I 2007 var det endda også dette års vinder ”The Streets”, der snuppede prisen for næsen af holdet bag Forbrydelsen. Det ærgrer seriens producent Piv Berndt:

”Vi har oplevet noget fint, men også noget ærgerligt. Vi blev slået af den samme serie, som vi også er blevet slået af før. Og vi er selvfølgelig skuffede lige nu. Det er klart,” siger hun i en pressemeddelelse.

I 2012 løber en ny sæson Forbrydelsen over skærmen. DR har allerede løftet sløret for, at Sofie Gråbøl igen skal være hovedperson i de 10 nye afsnit.

- RL
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også