Anmeldelsen er skrevet af new media rådgiver og tidl. direktør for FDIM, Jon Lund.

Nordjyske kommer godt fra start med 'Inside', deres nye Ipad magasin. Med to ugentlige udgaver, mulighed for breaking news, god navigation, lækker brug af billedgallerier og videoer giver de et velfungerende bud på en helt ny genre. Men der er også mislyde. Teknikken driller, balancen mellem feature-artikler og nyheder er ikke i orden, den nordjyske vinkel er ikke klar nok og forholdet til det store - særligt det sociale - internet er uafklaret.

Altmodisch, men velfungerende
Nordjyske nye ipad-app, Inside, har et ben i flere lejre. Det præsenterer sig roligt, næsten altmodisch i magasinlayout med store opslag, gennemarbejdede artikler og flotte billeder.

Forsiden på Nordjyskes nye Inside magasin app.

Også i emnevalget er Inside magasin-like. Det domineres af et mix af portrætter, features og baggrundsartikler med en blød nordjysk vinkel. De første to udgaver bød bl.a. på fotoreportager fra hhv. surfernes vesterhav, danske stjernearkitekters scrapbog, begravelser på Bali, portrætter af  Laura Drasbæk og duoen Kvamm og Sommer og baggrundsartikler om globale majspriser og blødere features om Anders And og Aalborgs nye prestige-byggeri.

Inside præsenterer sig flot. Billed-gallerierne står superskarpt på Ipads A5-skærm, farverne har dybde og lyser, man bladrer let gennem fotografierne ved at swipe, og der er dejligt mange gode motiver og kompositioner. Så mange og så flotte billeder ser du simpelthen ikke i et normalt magasin. Her kan Ipad noget, det trykte magasin har svært ved at hamle op med.

Billed-galleri om surfere ved Vesterhavet. Billederne skiftes ved at swipe med fingeren henover skærmen. I bunden en lille billedtekst og thumbnails af billederne i serien, der kan slås fra ved at holde fingeren på skærmen.

God interaktion
I det hele taget bruger Nordjyske Ipad’en godt. Det vælter ikke med interaktive elementer (der kunne godt være lidt flere), men der er nok, og dem, der er, er velvalgte og hæderligt produceret. Ud over de flotte billeder kan man i første nummers arkitekturartikel f.eks. høre et lydklip med artitekten selv, der på et lille minut fortæller om baggrunden for hans Rose-bygning i Damaskus. Portrættet af Kvamm og Sommer, f.eks., garneres med musik-videoen til deres gennembrudshit 'Morten'.

Musikvideo med Kvamm og Sommer som udstyr til portræt af duoen. Videon kan ses i fuldskærm ved at klikke på pile-knappen.

Også brugen af infografikker og faktabokse fungerer godt på Inside. De kan ellers - særligt hvis de skal omplantes fra et trykt format - være tricky at få til at fungere på den lille skærm. I en artikel om partiledernes udfordringer udskiftes teksten i illustrationen afhængig af hvilken partileder man har valgt at trykke på. I artiklen om brødrene Price popper opskrifterne frem i et nyt layer ovenpå skærmen. Intuitivt og logisk. Og overblikket bevares.

Infografik til artikel om partiledernes udfordringer.

Navigation fungerer
I det hele taget er det lykkedes Nordjyske at skabe en navigation der fungerer. Alle artiklerne løber som perler på en snor: Du kommer til næste artikel ved at swipe mod venstre - og du læser den enkelte artikel (eller reklame) ved at swipe nedad, hvis ellers den er på flere sider (hvad den oftest er). Nordjyske har ladet hver enkelt side hvile i sig som en afgrænset enhed, der er layoutet til at fungere stand alone. Det betyder, at du ikke får fornemmelsen af at scrolle ned, når du læser en artikel, men af at bladre. Et designvalg, der holder styr på den ellers amorfe tekstmasse for dig.

Man bladrer inde i en artikel (her fra artikel om “de vildeste byggerier”) ved at swipe ned. Prikker yderst til højre fortælle hvor lang artiklen er. Pil nederst indikerer der kommer mere.

Små prikker i højre side af skærmen - samt en lille pil i nederste højre hjørne - fortæller dig, om der er flere sider i den artikel, du har fat i. Og i givet fald hvor mange. En god navigationsstøtte - men den er for usynlig og bør gives mere grafisk vægt i en kommende opdatering.

Sidedesignet fungerer - som det skal - både når ipad’en holdes vandret og når den holdes lodret: det er den samme side, der ombrydes forskelligt. Men i begge tilfælde med det resultat, at side-udtrykket holder.

Siderne fungerer på begge leder: Her det samme skærmbillede fra “de vildeste byggerier” i portrait.

Et enkelt gang bryder Inside dog med sin opbygningspædagogik. Det er i historien om Iraks genopbygning, hvor man, når man bladrer nedad i artiklen, opdager at det ikke er en men tre forskellige artikler man har gang i. Eller rettere: en hovedhistorie og to selvstændige bihistorier. Den slags logik-brud dur ikke.

Billedfrise holder sammen
En særlig udfordring ved at lave magasiner - eller aviser for den sags skyld - på Ipad er, at det er svært for læseren at få overblik over, hvad magasinet egentligt indeholder. Et trykt magasin kan du tage i hånden, du kan vende og dreje det, bladre i det. Du kan fysisk danne dig et indtryk af informationsmængden og af, hvordan bladet er bygget op. På Ipad er det anderledes. Der er kun en skærm, bag hvilken al informationen er gemt. Du kan ikke se forskel på, om bladet er på fem eller 500 sider.

Nordjyske kompenserer efter bedste evne for dette med en lille “billedfrise” frem med thumbnails af alle sider, som du hurtigt kan få fem på skærmen og spole igennem. En slags pixi-udgave af indholdsfortegnelsen, der også er brugt med succes hos f.eks. Time Magazine og Wired.

Pixi-indholdsfortegnelse. En billedfrise med thumbnails af alle sider kan bringes frem i et overlay, som du kan swipe dig igennem og få overblik over magasinet.

Derudover bruger Inside en god gammeldags klikbar indholdsfortegnelse i starten af bladet. Det fungerer, selvom det (interessant nok) virker underligt webagtigt i sammenhængen.

Live feed fra nettet
Hvis det bare var for denne fine mulitimedie-udgave af et glittet magasin, ville Inside dog ikke rigtigt tage kegler. Det ville i så fald være et udmærket magasin, der nok også ville kunne få nogen læsere, men det ville spille på sin egen magasin-boldbane uden interesse for den bredere nyhedsindustri. Men Inside er mere end et magasin - det er et nyhedsmagasin af en helt ny slags.

Inside er nemlig ikke kun statisiske baggrundsartikler og features. Inside er også - breaking news. Dvs. det er ikke noget, de gør noget stort nummer ud af. Faktisk er det gemt væk under et ikon i den overordnede navigationsbjælke. Men netop derfor virker det rigtigt godt!

I al sin enkelhed består Insides nyhedssektion af et seperat skærmbillede, der henter de sidste nyheder fra Nordjyskes hjemmeside. Nyhederne er ordnet i en kronologisk nyhedsrulle, som man kan scrolle tilbage i. Artiklerne kommer fint og rent frem på skærmen i en udgave, de er skrællet for alle elementer, der ikke lige er tekst eller billede. Ingen navigationshjælp, ingen relaterede eller mest læste artikler, ingen reklamer. Ingen “synes godt om” eller artikel-debat.

”Seneste nyt” ligger som en seperat del af Inside, som du skal trykke på en særlig knap for at få frem, og henter skrabede versioner af de seneste nyheder fra Nordjyskes net.

 Som netartikler er Insides nøgne “seneste nyheder” blodfattige. Men de giver en anden følelse til Inside. Selv når man læser i den almindelige del af Inside sker det med bevidstheden om, at magasinet har et link ud til det store pulserende net, at det ikke bare er et gammelt dødt blad, man som læser har mellem hænderne. Inside er et selvvalgt frirum fra det hæsblæsende net, der ikke fornægter nyhedsstrømmen. Du kan hele tiden selv åbne op. (Og selve Nordjyskes hjemmeside og hele resten af nettet er jo også lige til at få fat i, hvis bare man åbner sin browser på ipad’en istedet - selvom Nordjyske nu godt kunne give mig en genvej derud fra de seneste nyheder, en “åbn i Safari”-knap, så jeg let kunne surfe ud på nettet, hvis jeg havde de tilbøjeligheder).

'Seneste nyt'-vinduet giver også Nordjyske mulighed for noget andet. Det giver dem muligheden for - når det virkeligt gælder - at bryde igennem til den fordybede læser med breaking news-beskeder. Så længe det kun sker to gange om året eller så, og det er Nordjyskes melding, er det et rigtigt godt træk. Et træk, som forstærker fornemmelsen af ikke at have forsaget den virkelige verden derude, ikke at have sømmet døren helt til, men fortsat være tilgængelig for vigtige - rigtigt vigtige - beskeder fra den ydre verden.

To udgaver om ugen
Og så er der udgivelsesfrekvensen. Inside udkommer to gange om ugen, mandag og fredag, begge dage kl. 16. En udgave til starten af ugen. En udgave til weekenden. Det er langt hyppigere end normale magasiner og ugeblade. Og det giver Inside en mulighed for at hæve sig over den rene baggrund, og give læseren endnu en livline til det pulserende liv.

“Gå ikke glip af...” er et ud af tre aktualitets-elementer i Inside.

Inside bruger primært - faktisk udelukkende - denne aktualitetsmuskel til to-tre opslag bagerst i magasinet, der guider læseren til oplevelser i de kommende dage. En “det vil jeg se i fjernsynet”-omtale. En “gå ikke glip af”-omtale af koncerter og andet godt fra kulturkalenderen. Og - tilsyneladende kun i mandagsudgaven - en aktivitetsoversigt over ugen der kommer. Det kunne der godt være gjort mere ud af.

Redaktionel opstramning
Som redaktionelt produkt trænger Inside til en opstramning. Artiklerne og mixet er godt, men mangler det, der får læseren over i app-storen hver gang et nyt nummer kommer på gaden. Inside har brug for at blive skarpere, brug for at give mig noget, man rigtigt gerne - ikke "bare" gerne - vil læse.

Det første Inside skulle gøre skarpere, er den lokale forankring. Der er for mange historier uden en loka krog - og når de har dem, er de dårligt udfoldet. F.eks. skal du hen på side 6 i portrættet af Frida Frost, Ingeniørforeningens nye formand, for at opdage at hun er fra Poulstrup - og du skal selv på selv på nettet for at finde ud af at den lille by ligger 45 km nord for Aalborg. Sådan en historie skal altså ikke sælges med rubrikken “I spidsen for 80.000 ingeniører”. Og i portrættet af arkitekten Louis Becker skal man frem til side fire for at finde underrubrikken “Opvokset i Nordjylland”. Artiklen er første udgaves tophistorie. Henover forsiden står der “Dansk arkitektur i verdensklasse”.

Artiklerne om de amerikanske majspriser og Tyrkiet savner også relevans. Hvorfor er det her - i Nordjyskes Inside - at jeg skal læse historierne, som er resultatet af et samarbejde med The Economist, hvor de også først har været bragt? Til den ligeledes Economist-indkøbte historie om Iraks genopbygning, har Inside lavet deres egen lokalt vinklede sidehistorie en Nordjysk fødevarevirksomheds syn på sagen. Den slags hjælper.

Mere aktualitet, tak
tualiteten skal Inside også gøre noget ved. Når man udkommer to gange om ugen, er det pauvert at det mest her-og-nu-agtige, der kan opdrives (udover den bortgemte “seneste nyt” altså) er kalender-stoffet for de kommende dage.

De Ipad-læsere Nordjyske vil appelere til, kommer fra en verden hvor internettet har atomiseret nyhedsformidlingen, og hvor den daglige avis ikke er helt så selvfølgelig som den var engang. De skriger på hjælp til at sætte nyhedsstrømmen i perspektiv. Og så er det at lade dem i stikken kun at give dem overblikket og baggrunden for partiledernes generelle udfordringer og landbrugets eller Iraks strukturelle problemer. Artikler, der opsummerede, hvad der var hoved og hale i de sidste par dage mest omdiskuterede en, to eller tre sager ville være en lise - og ville give en klarere value proporsition, når nye læsere skulle hives om bord. Inside ville give dig nordjysk forankret inspiration og perspektiv. Og give dig sikkerhed for, at du ikke havde misset noget vigtigt. Dette er faktisk min væsentligste anke.

Socialt handicappet
I en tid hvor Facebook og Twitter i større og større grad viser deres enorme potentiale for at gøre verden omkring os vedkommende, fordi du gennem Facebook og Twitter kan se, hvad dine venner synes godt om, er det totale fravær af et socialt lag på Inside også påfaldende.

Ikke fordi det er moderne. Men fordi sociale håndtag giver selvstændig værdi for læseren og beriger læseoplevelsen.

Nordjyskes sociale problem er, at indholdet i Inside kun findes... inside. Links fra de sociale netværk til indhold bag en betalingsmur på en Ipad fungerer meget dårligt. Faktisk slet ikke. Hvis du skal dele og linke, må du derfor flytte det, du vil dele, ud på det åbne net. Og kan man gøre det og samtidigt sælge det samme indhold i sin Ipad?

Værdien i Inside er ikke indholdet. Ikke indholdet i sig selv, i hvert fald. At AAB var i krise i 1980 behøver jeg ikke Inside til at fortælle mig. Det klarer denne verdens Wikipedia’er fint for mig. Musikvideoen med Kvamm og Sommer kan du lige så godt se på Youtube, hvor den i skrivende stund er blevet set 246.901 gange. Hele Economist’ Tyrkiet-tema fra den 21. oktober kan læses på economist.com.

Værdien i Inside ligger i udvælgelsen af indholdet, redigeringen af det, præsentationen af det. Værdien ligger i Nordjyskes navn, og den tillid Nordjyske i årevis har arbejdet for at gøre sig fortjent til. Og værdien ligger i Ipad-præsentationen, den afskærmede, rolige og rige læseoplevelse.

Samtidig er nettet ikke kun tilsætning. Netlæsere er ikke bare læsere, som det ikke lykkes at få penge fra. Netlæsere er potentielle betalende kunder i ipad-biksen.

Den kloge strategi er derfor at åbne op. Med måde. Åbne op i en form, der skaber det vigtige bindeled til de sociale netværk, hvor artikler kan deles og likes. Men også på en måde, så ikke alt for meget af udvælgelsen, redaktionen og Nordjyskes gode navn gives gratis væk. Måske skal interaktive grafikker være forbeholdt Ipad’en? Eller måske skal det fulde indhold kun kunne tilgås f.eks. fem gange i løbet af en uge?

Hvor balancen går mellem social værdi-forøgelse og markedsføring på den ene side og tabte indtægter på den anden - er det spørgsmål Inside skal finde i praksis. En ting er sikker: svaret er ikke helt at lukke af.

Flotte annoncer
Som alle ved er annoncer en væsentlig del af enhver magasin-oplevelse. Også hos Inside. Ikke at de er til hverken Gyldne løver, True awards eller andre reklame-priser. Men de holder et æstetisk niveau, er flotte, rige og lavet til formålet.

Annoncekonceptet hos Inside læner sig op ad artikel-præsentationen: alle annoncer er i flere sider, og læseren skal selv vælge at bladre nedad i reklamen for at få mere end side 1 frem. Det får helt sikkert mange til hurtigt at gå videre. Men det får sandsynligvis - læsesituationen taget i betragtning - også mange af dem, som annoncen appelerer til, til at gå i dybden.

Hvis man gør det, kan man hos Himmerland Boligforening se en feel good reklamefilm om livet i deres udlejningsejendomme eller hos HK tage en 3-punkts test om hvor meget man egentlig ved om mindsteløn mv.

Annonce-test: HK prikker til læserens usikkerhed og giver svar. Desværre mangler annoncen en afsluttende call-to action. Ærgerligt for et koncept, der ellers lige havde fået læseren til at klikke og interagere.

Teknisk knas
Inside fungerer som beskrevet rigtigt godt langt hen ad vejen. Men oplevelsen skæmmes af teknisk knas. Det værste er, at Inside ikke er følsom nok for læserens berøringer - og det er kritisk, når hele navigationen er bygget op om at man skal lade fingrene glide langs skærmen. Flere gange reagerer Inside slet ikke på swipes. Andre gange er der time-lag på. Resultatet er, at den ubesværede, intuitive oplevelse forstyrres. Og lysten til at gå videre mindskes. Det skal bringes i orden.

Inside crasher også mere end godt er. Ikke hele tiden, du kan sagtens læse, men det er sket en 3-4 gange for mig. Og når det sker er det irriterende - du skal bruge 10-20 sekunder på at starte app’en forfra og finde ind i din læserytme igen.

Inside har potentialet
Alt i alt er Inside fra Nordjyske et spændende bud på en ny genre. Et bud, der langt hen ad vejen viser gode og holdbare takter. Et bud, hvor grund-konceptet, der både giver dybde og overblik og samtidigt bevarer en kontakten til den pulserende nyhedsstrøm, er i orden.

Inside mangler, som det er fremgået, stadig nogen ting for virkeligt at spille. Teknikken skal i orden, redaktionen skal opnå større fortrolighed med deres virkemidler, vinklingen skal finde sit rette nordjyske ståsted, aktualitetsoverblikket skal gøres til andet end et spørgsmål om morgendagens tv-program og nettet og de sociale elementer skal finde deres rette plads. Alt sammen ting som Nordjyske kan og bør arbejde med.

Om læserne vil have - og købe (18 kr. per udgave) - Inside er i sagens natur stadig et åbent spørgmål. Det har helt klart potentialet. Og Nordjyske har ser det ud til positionen og musklerne til at skubbe konceptet igennem. Ipad’ens vej til de nordjyske dagligstuer (den er stadig ikke officielt er til salg i Danmark) hjælpes på vej af et samarbejde med Aalborg Universitet, der over de næste måneder resulterer i at 400 unge nordjyder (og med dem deres husstande) udstyres med Apples tablet og et abonnement på Inside.