Indlægget er skrevet af Morten Hesseldahl, direktør i DR Kultur.

Ingeniørens Arne R. Steinmark udstyrer mig med et så tilpas tåbeligt synspunkt, at det bør være indlysende for enhver, at det skal skydes ned. Dermed gør han både mig og ham selv dummere, end vi behøver at være. Lige i den her sammenhæng.

Kunstere erstatter ikke fagfolk
Naturligvis mener jeg ikke, at nyhedsrummet skal befolkes ”med kunstnere, der ikke kan stilles til ansvar for andet end deres næste værk”, og jeg mener slet ikke, at kunstnere skal erstatte fagfolk eller politikere. Overhovedet ikke.

Jeg har blot tilladt mig at synes, at der er noget fattigt ved en nation, der henviser kunsten til periferien og dermed bidrager til at gøre kunsten til noget enten ligegyldigt (og kun for de få udvalgte) eller til ren og skær underholdning. Det fortjener den ikke, og det fortjener et lands borgere heller ikke. Kunsten – når den er bedst – er en kilde til erkendelse, som kan åbne for andre forståelser af verden end den videnskabelige, den politiske eller den administrative tilgang.

Forholde sig til verden
Dermed mener jeg naturligvis ikke noget så vanvittigt, som at kunstnere skal gå ind og erstatte eksperter i f.eks. nyhedsudsendelser. Blot at den kunstneriske tilgang ind imellem kan belyse problemstillinger fra andre – men ikke mindre relevante – sider. Også i nyhedsudsendelser. Det vil tillige skærpe forventningen til, at kunstnere i højere grad begynder at forholde sig til verden og ikke udelukkende til eget følelsesregister og privatsfære.

Med afsæt i sin bog om Herman Bang kunne Dorrit Willumsen formentlig bidrage med noget interessant om hate crimes og homoseksualitet, Benny Andersen kunne utvivlsom sige noget spændende om kultursammenstød, Søren Ulrik Thomsen om det at være menneske i en guds-forvirret tid, Leif Davidsen om idealisme og totalitære systemers sammenbrud.

Fattig forståelse af oplysning
På samme måde ville teaterinstruktører, filmfolk eller billedkunstnere kunne kaste lys over andre og vigtige sider af denne vores fælles tilværelse, der bliver så underlig endimensionel, hvis vi kun lader den forklare af eksperter, politikere og administrative fagfolk.

Det er altså ikke et enten-eller, jeg foreslår, men et både-og dermed en chance for at få et mere nuanceret billede af de problemer og den verden, vi står med.

Arne R. Steinmarks hovne afvisning af dette vidner om en fattig forståelse af, hvad oplysning er. Måske går den på Ingeniøren. Den bør ikke gå andre steder.