Christiansen: Jeg har været for synlig

Michael Christiansen har fyldt mere i DR og i offentligheden end tidligere DR-formænd, men er parat til at trække sig ud i kulissen igen, når den nye generaldirektør er på plads.
MediaWatch

Danmarks Radio havde brug for en markant leder, da Michael Christiansen tiltrådte i 2008.

Sådan begrunder bestyrelsesformanden selv sin store synlighed og  markante ledelsesstil i sin tid i DR over for Politiken.dk. Men han understreger også, at den kommende generaldirektør meget vel kan overtage noget af rampelyset.

"Det er korrekt, at jeg har været mere synlig i det offentlige rum de seneste to år, end jeg egentlig bryder mig om og synes er hensigtsmæssigt for en bestyrelsesformand. Så min konklusion er, at jo før vi får en stærk generaldirektør, der kan sende mig tilbage i det mørke rum, desto bedre", siger Michael Christiansen.

Michael Christiansen har ifølge Politiken været mere til stede i det daglige arbejde i DR Byen. Derudover har han blandt andet gjort sig bemærket ved sine udtalelser om 'X Factor'.

- SF

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også