DR får global korrespondent

Jakob Illeborg skal være global korrespondent for DR. Samtidig overtager Ole Vigant Ryborg EU-stoffet.
MediaWatch

DR opretter en ny korrespondentstilling, der skal fokusere på konsekvenserne af globaliseringen og den verdensomspændende finanskrise, skriver dr.dk. Det bliver DR's nuværende korrespondent i London, Jakob Illeborg, der skal udfylde rollen.

"DR opretter den nye stilling, fordi vi har et ønske om at øge den globale dækning - også på de brede kanaler, som DR råder over. Internationaliseringen får stadig større betydning for os danskere, for vores hverdag, økonomi og arbejdspladser. Man kan sige, at den nye globalkorrespondent skal være med til at oversætte de ofte meget komplicerede sammenhænge til noget, som DR's lyttere, seere og brugere kan forstå, eller forstå hvorfor det er vigtigt og relevant at beskæftige sig med " siger DRs nyhedsdirektør Ulrik Haagerup.

Oprettelsen af den nye korrespondentstilling blev meddelt i fredags, hvor det også kom frem, at Ole Vigant Ryborg bliver korrespondent i Bruxelles og sammen med Mette Fugl skal varetage EU-stoffet. Han overtager stillingen fra Jakob Vinde Larsen, der vender tilbage til DR-byen.

-SF

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også