Plummer har sagt farvel og tak

Kenneth Plummer forlod DR Byen i dag og har sagt nej tak til en afskedsreception.
Per Fanefjord Laursen

I dag var Kenneth Plummers sidste dag på generaldirektørkontoret i DR Byen.

Plummer ryddede sit kontor og forlod DR - uden at holde en afskedsreception, skriver DR-medarbejdernes nyhedsbrev DRåben.

Der er heller ikke planlagt én i fremtiden: DR’s generaldirektør gennem de seneste fem år er lige som alle andre afgående DR-topchefer blevet spurgt, om han ønskede en reception, men han har takket nej.

”Under de givne omstændigheder har jeg takket nej,” siger Kenneth Plummer.

Han understreger i afskedsinterviewet, at det har været et privilegium at arbejde sammen med de mange engagerede mennesker i DR gennem fem år.

"Jeg har haft nogle fantastiske oplevelser og lært nogle ting, som
jeg aldrig vil glemme,” siger Kenneth Plummer, der også siger, at han efter omstændighederne har det godt.

"Jeg er lidt sur på mig selv, fordi jeg synes, jeg har begået et par store fejl. Jeg har talt med en person, jeg ikke burde have talt
med, og jeg har talt med ham om ting, jeg ikke skulle
have talt om,” siger Kenneth Plummer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også