Plummer: Halvdelen af branchen kendte mine konkurrenter

Ifølge Kenneth Plummer var det allemandsviden, hvem der ellers var kandidater til posten som generaldirektør i DR.
MediaWatch

De sidste par dage har der været mange spekulationer om, hvorfra Kenneth Plummer havde de fortrolige informationer om, hvem der var de andre eksterne og interne kandidater til generaldirektørjobbet i sin tid.

Selv siger han, at det var en viden, mange i branchen lå inde med.

”Den havde jeg, fordi halvdelen af mediebranchen vidste det. Det er simpelthen brancherygter. Jeg har aldrig nogensinde fået de oplysninger på fortrolig vis. Hverken fra bestyrelsen eller rekrutteringsbureauet,” siger han til pol.dk.

DR’s tidligere bestyrelsesformand, Mogens Munk-Rasmussen, afviser også, at informationerne skulle have vandret fra hans mund til Plummers øre.

På spørgsmålet om, hvorvidt Plummer havde navnene fra ham, er svaret klokkeklart:

”Nej, det havde han ikke”.

Mogens Munk-Rasmussen afviser samtidig at give sit bud på, hvor informationerne så skulle være lækket.

- RL 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også