Print er den store annonce-taber

Mediernes reklameomsætning er faldet med to pct. i første halvår 2010 i forhold til samme periode 2009. Dagblade og magasiner trækker mest ned, viser nye tal fra Dansk Oplagskontrol.
MediaWatch

Et fald på to procent. Det er dommen over mediernes samlede reklameomsætning i første halvår 2010 sammenlignet med 2009. Det viser spritnye tal fra Dansk Oplagskontrol, der står bag Reklameforbrugsundersøgelsen (RFU).

Faldet dækker over store forskelle mellem de enkelte mediegrupper. Dagbladene falder med ni pct, mens kategorien biograf vokser med 17 pct. Tv, radio og internet kan også prale af en mindre vækst, mens ugeaviser, magasiner og outdoor har mistet omsætning sammenlignet med første halvår 2009.

Målt på andele af annocemarkedet er forskellene mindre markante. Dagblade taber to pct. til 19 pct., ugeaviserne holder stort set stand med 20 pct. af annocemarkedet svarende til et fald på en pct. Købte magasiner og gratismagasiner sidder fortsat på tre pct. af markedet hver, mens fagbladene går fra en andel på otte til syv pct. i første halvår 2010.

Tv, internet og biograf  vinder mellem en til to pct. målt på andelen af annoncemarkedet.

Den samlede tilbagegang for reklameomsætningen på to pct. er en noget mere dyster historie, end DRRB-tallene fra januar til august fortæller. De viste en samlet vækst på syv pct. for den del af reklameomsætningen, der går via mediabureauerne. DRRB's halvårstal bakkede også op om den tendens med en vækst på fem pct.

RFU er derimod baseret på mediernes indrapportering af deres netto-indtjening og medtager kilder ud over mediabureauerne.

- TBH 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også