Aller afskediger seks web-journalister

Aller Media har i går afskediget tre af Se og Hørs allermest erfarne journalister, erfarer MediaWatch.
Per Fanefjord Laursen

Aller Media har torsdag afskediget seks personer på sine webredaktioner i forbindelse med husets nye webstrategi.

De seks afskedigelser tæller blandt andet tre af og Hørs allermest garvede og erfarne journalister, erfarer MediaWatch.

Afskedigelserne på seoghoer.dk er udløst af den justering af Aller Medias overordnede webstrategi, der blev offentliggjort torsdag.

Det optimale team
Et af de konkrete tiltag er, at kigind.com og seoghoer.dk lægges sammen.

“Det betyder, at vi konsoliderer vores indsats på nogle områder, og forstærker vores indsats på andre områder,” siger udgiverdirektør Per Ingdal til MediaWatch, og udbyder:

“I den forbindelse har vi måttet sige farvel til nogle enkelte medarbejdere - i alt seks medarbejdere på webredaktionerne. Der har været tale om et mix af chefer, skrivende, redigerende, unge og erfarne medarbejdere. Vores fokus har været at beholde de medarbejdere, der udgør det optimale team i forhold til at løse den fremadrettede opgave,” siger han.

I forbindelse med den nye digitale strategi har Aller gennemgået alle websites for at finde ud af, hvor hver enkelts sites største indtjeningspotentialet i markedet ligger.

“Dette potentiale vil vi forsøge at gå efter. Der er altså ikke tale om en spareøvelse, men om at vi omprioriterer vores indsats på det digitale område og satser på de websites, hvor trafikken kan omsættes til indtjening,” siger Per Ingdal.

Hele Aller har de seneste to år kapret 63,7 procent flere online-læsere, og har nu med en halv million danske brugere lagt Bonnier bag sig, der ellers var størst for to år siden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også