’Natholdet’ stempler ind næste mandag

TV 2’s senaften-satsning, Natholdet, skal med satire sikre kanalen sene seere. Anders Breinholdt debuterer som talkshow-vært d. 27. september.
Philip Shange

TV 2’s nye talkshow, ’Natholdet’, med Anders Breinholt i spidsen har premiere om en uge, den 27. september. Programmet sendes ugens fire første dage klokken 23.00.

Det skriver Politiken.dk.   Som tidligere skrevet på MediaWatch, ligger TV 2 seermæssigt næste øde hen efter kl. 22.30. I kampen mod seerflugten opruster TV 2 derfor med det nye, satiriske talkshow, der skal holde de danske seere på kanalen.   Natholdet er inspireret af Anders Breinholts og Anders Lund Madsens gamle P3-hit, ’De sorte spejdere’.   ”I virkeligheden tager det her program udgangspunkt i mig, og hvad jeg synes er sjovt og mærkeligt. Måske kan man sige, at det mest af alt er ’De sorte spejdere’, bare på tv og uden Anders Lund Madsen. Jeg synes bare ikke, at der lige p.t. er nogen, der gør det på den måde, vi har tænkt os at gøre det,” siger Anders Breinholt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også