MediaWatch

Kulturministeren har ikke travlt med mediestøtten

Der er politisk opbakning til at støtte onlinemedier, men den afgørende politiske proces er ikke lige på trapperne.

Der er ikke et mediestøtte-udspil lige på trapperne fra Kulturministeren. Han er fuldt optaget af filmforlig og andre emner inden for ministeriets resortområde, erfarer MediaWatch.

Hverken Venstre eller Socialdemokraterne er endnu inviteret til forhandlinger, og ordførerne oplyser til MediaWatch, at de ikke forventer en indbydelse i nærmeste fremtid.

Finanslovsforhandlingerne om de økonomiske rammer for emdiestøtten skydes i gang i oktober og varer 14 dage. Men dernæst har den 68-årige kulturminister ikke specielt travlt med at formulere et udspil til præcis, hvilke større eller mindre justeringer af mediestøtten han ønsker. Der tegner sig dog to brugbare, realistiske tilpasninger, som beskrevet på Mediawatch i går.

Synspunkterne i mediestøtte-debatten er blevet præsenteret ved mange lejligheder. Men det er ikke medier eller eksperter, der afgør noget, bolden er hos politikerne, minder professor Anker Brink Lund om.

“I den sidste ende er det en politisk prioritering og beslutning, der skal afgøre, hvad der er værd at støtte.”

V og S er på linje
Kulurministeren behøver ikke et bredt forlig for at indføre eksempelvis en omdannelse af Dagbladsnævnet til et Medienævn -  han har vist vilje til at få sin egne planer igennem under medieforliget - men et bredt forlig om samfundets medieforhold er som oftest at foretrække.

Dertil kommer, at der hersker en grundliggende enighed om mediestøtte-udfordringen mellem i hvert fald Venstre og Socialdemokraterne, som står i kontrast til den store uenig, der prægede forårets medieforlig om tv/radio. Venstre og Socialdemokraterne er f.eks. begge varme på tanken om, at det gamle Dagbladsnævn moderniseres til Medienævnet - en enighed, der blev bekræftet på en mediestøttekonference, Copenhagen Clash, torsdag eftermiddag.

Finanlovsudspillet foreslår, at nævnet kun skal uddele 6,7 mio. kr. - otte mio. mindre end i år. Til gengæld har nævnet en mindre formue i opsparede midler, der også vil kunne komme ud og arbejde i branchen, hvis nævnet omdannes og således også vil kunne støtte initiativer online.

Dagblade får gavn af online-støtte
Nærmest Per Stig Møller står formentlig Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby. For hende er der ingen tvivl om, at de store forandringer først sker om fire år, når medieforliget udløber og hele diskussionen - inkl. licensen - kan tages op igen. Nu gælder det en opvamning til processen.

“Vi skal bløde op og forberede markedet på en gradvis større aftrapning af støtten. Debatten vil kredse om, hvorledes vi også støtter nyheder, der produceres til online - en støtte der jo også kommer dagbladene tilgode, da de driver mange online-medier,” siger hun og uddyber:

“Tænk på, at Ekstra Bladet i dag både er en avis, et online-medie og en tv-station.”

“Vi skal se på en model, hvor webmedier kan søge støtte fra mindre puljer,” siger Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, der er mest bekymret for de mindre aviser ude i landet, der rammes allerhårdest, hvis der ændres på det nuværende system.

Smagsdommer frygt
To udfordringer for mediepolitikere, når de kommer i gang med forhandlingerne, er, hvorledes man i praksis afgrænser og udvælger, hvad der skal støttes, uden at medieudviklingen havner hos et sæt smagsdommere.

“Hvem skal sidde i det nye Medienævn?” spørger Mogens Jensen.

Få penge i spil
Mediestøtte-tilpasningen i denne omgang handler om få penge, nemlig de 1,5 mia. kr., der gives til aviserne - men minus de 1,1 mia, der er indeholdt i nul-momsordningen. Den er ikke i spil.

Ud over midlerne i Dagbladsnævnet er det altså kun midlerne til distributionsstøtte, der kan komme i spil i det aktuelle forlig. Der spekuleres i flere scenarier:

- At reglerne ændres, så gratisaviserne reelt ikke kan få tilskud (det vil frigive de 36 millioner kr., som MetroXpress og 24 timer får i år).
- At reglerne kan ændres, således at kravet om udgivelse mindst fem gange om ugen bortfalder som forudsætning for at få støtte. En tanke Anker Brink Lund bl.a. er fortaler for.
- At reglerne ændres, som foreslået af Danske Specialmedier, så ikke kun omnibusmedier kan få del i distributionsstøtten.

Der uddeles i alt 6,4 mia. kr. til mediestøtte, inklusive licensen - men ex moms.

Mere fra MediaWatch

ViacomCBS sælger studiebygninger i milliardhandel

Den amerikanske mediekoncern ViacomCBS skiller sig af med over en million kvadratmeter studieområder og -bygninger, som har dannet ramme om et væld af tv-shows og optagelser af serier og film siden 1928.

Seneste nyt

Se flere jobs